Forestil Jer Barbie-Ken. Forestil Jer ham uden tøj på, så har I visualiseret hvad vi mener.

F.eks. har vi - eller en af os har - en ekskæreste. Lad os, for anonymitetens skyld, kalde ham Kristoffer (okay, det hedder han så også i virkeligheden. Men han hedder det i det mindste med Ch.). "Kristoffer" var en værre stodder, så da han blev Nederen-Kristoffer syntes vi, at en passende hævn var at give ham hudunderbukser på - på den måde kan han aldrig føjte rundt med andre piger igen. Det er også derfor, vi grundlæggende er så ujaloux: Fordi vi ved, at vores kæresters ekskærester allesammen havde hudunderbukser og at samtlige af vores kærester derfor har været jomfruer indtil de mødte os.
Der findes to kategorier af hudunderbukser: Positive hudunderbukser og negative hudunderbukser. De postive hudunderbukser er dem, hvor man ikke kan lide tanken om, at de folk har sex, fordi man for godt kan lide dem. Vi har f.eks. begge to hudunderbukser i hinandens øjne. Ingen af os har nogensinde haft sex. De negative er bare dem, man af en eller anden grund synes er klamme. Af folk med hudunderbukser (positive eller negative skal hermed forblive usagt) kan man nævne ens forældre, resten af ens familie, ens læge og ikke mindst alle ens gamle rare lærere fra folkeskolen. Og en, vi for anonymitetens skyld kalder Geparddrengen. Han har dem også på.
Af og til kan man benytte sig af ”Dobbelt Hudunderbukser”. Det er et ekstra beskyttende lag, når man vil være på den helt sikre side (og vi burde så meget arbejde for Allways eller Libresse). I denne kategori vil Isabel gerne putte sin ene forelæser, fordi han ligner Julemanden. Det er frygteligt! Julemanden kan ikke… nej, vi kan ikke engang sige det. Julemanden har millioner af hudunderbukser på!
Endeligt vil vi gerne sige, at vi har være gennem ild og vand for billedet til dette indlæg. Det var lidt uheldigt at sidde til forelæsning og søge på ”Naked Ken”, ”Barbie Ken”, ”Kendukke nøgen”. Men Isabel oplevede forleden til et forelæsning, at ham foran hende sad og kiggede alle Side 9-pigerne igennem, så der ER folk, der er værre. Eller i hvert fald ligeså slemme.
- SidneyLise
17 kommentarer:
Haha, hvilket skønt indlæg at vågne op til. Jeg har aldrig selv kaldt det "hudunderbuksen", men er helt sikkert med på at der er "et-eller-andet"... - nu har I så bare så ord på.
Kh Sara
/ www.saraschelde.dk
Så forstår jeg godt at Julemanden ser en anelse tyk ud, når han har så mange hudunderbukser på - i virkeligheden er han nok ganske tynd, indenunder?
Har i 2 nogensinde fået stillet en psykiatrisk diagnose? ha ha.
Jeg kan godt genkende det med de aseksuelle forældre, jeg er helt sikker på at jeg er kommet til verden som følge af en jomfrufødsel, hvad med jer;-)
Fantastisk - er helt enig. Specielt i den med forældre... ;)
Og elsker forresten, at I ikke vil sige hvad K(/CH)ristoffer hedder, men så alligevel afslører det fuldkommen! ;)
Kan rigtig godt lide den idé med hudunderbukserne, for der er bare visse folk, man ikke har lyst til at tænke sådanne tanker om :)
tak for dagens grin. er simpelthen helt flad lige nu.
Har i øvrigt stærkt på fornemmelsen at vi hører fra "leoparddrengen"..
Det er jo alt for sjovt det her! Sidder og griner helt for mig selv. Julemanden - fedt! SKide godt indlæg. :)
http://passionsforfashion.blogspot.com/
Kender godt til hudunderbukserne - hele mine familie har dem på, og når jeg er sammen med dem har jeg også selv trukket i et par!
Smart at man kan styre sine brækreflekser med denne tanke
I bør næsten se denne her: http://www.zug.com/pranks/barbie/index02.html
Min historie-lærer, som jeg ikke vil nævne hele navnet på, udover at det starter med V og slutter med iggo. NÅ, men han ligner i hvert fald julemanden. Han er den sejeste 61-årige lærer nogen sinde. Jeg lægger lige et link for demonstrationens skyld.
http://www.fredericia-gym.dk/images/laerere/vl.jpg
Han har desuden tusindvis af hudunderbukser på..
@BetinAple
Jo, ja... det gjorde "I" jo også? Men forstår ikke hvorfor du regnede specielt med kommentar fra mig dennegang?
Utrolig filosofisk skrevet! det er næsten smukt :)
/C.
http:/cravionista.wordpress.com
Elsker det her indlæg :D Har lige grinet helt vildt meget. Tak for I satte ord på det dér, der gør folk aseksuelle.
Jeg vil ønske jeg aldrig havde læst det indlæg. Det har nemlig givet et navn til det fænomen hvor man ikke tillægger andre nogen seksualitet. Men nu har det et navn(hudunderbukser) og så kan jeg ikke give andre dem på, uden først at tænke på, at de på mindst et tidspunkt har haft sex.
Takket være jer er forestillingerne om at mine forældre aldrig har haft sex skudt i sænk, og jeg er nu dybt traumatiseret.
@Leoparddrengen: jeg har simpelthen forvekslet dig med ham der geparddrengen ;)
@BetinApple:
Nå, ok. Har svært ved at se sammenhængen, men fair nok!
Det bliver virkelig ikke sjovere end jer!
Men kan hudunderbukserne ikke tages af? De er vel bare et par underbukser af hud. Et eller andet må der da være indenunder. Selvfølgelig ikke kønsorganer, i tilfælde af, at der fx er tale om ens forældre. Eller er hudunderbukse-omridset simpelthen bare smeltet ind i kroppen, som hos Ken? I så tilfælde, hvorledes urinerer disse mennesker?
Send en kommentar