fredag den 26. november 2010

En krydsning mellem Kate Middleton og en beduin

Nu er det længe siden, at vi sidst har haft noget som helst, der mindede om dagens outfit her på SidneyLise (udover Isabels yndige Zorro costume for nogle dage siden), men nu syntes jeg at det var på tide. Af den simple grund at jeg grundet sneen (nu igen...) blev tvunget til at finde et eller andet outfit, som jeg følte at jeg eventuelt kunne holde varmen i. Og jeg syntes selv at det lykkedes meget godt, indtil min kæreste sagde: "Jakken ligner noget en kongelig kunne gå i ("score", tænkte jeg!!), men den hovedting er altså lidt underlig. Du ligner en krydsning mellem Kate Middleton og en beduin."

Tak skat.

Photobucket


Men apropos Kate Middleton har jeg opdaget en ny hjemmeside, der i starten virkelig forargerede mig, men som jeg nu er blevet lidt afhængig af. RoyalDish er et forum, der udelukkende handler om de kongelige, og det er jo hvad det er, hvis ikke det var fordi folkene derinde er superbitre og onde og hader Mary og Frederik og Kate Middleton og Albert fra Monacos forlovede Charlene.

Og så sidder de og laver billedtråde med Kate Middletons skræv (åbenbart eksisterer der en masse uheldige billeder af hende, der træder ud af biler), finder "beviser" på at Frederik er psykisk syg, at Mary er en dårlig mor og en masse andre ting.

Photobucket


Screenshot fra RoyalDish.

Photobucket


Billede fra Kate Middleton-tråden på RoyalDish.

Er jeg btw den eneste, der er bare en anelse glad for at jeg med al sandsynlighed aldrig bliver kendt nok til at folk gider at tage billeder af mine trusser eller analysere mit hår? Ovenstående billeder er da til at få bare en anelse noia på af...

- Anne Sofie

.

6 kommentarer:

Linebinevaskemaskine sagde ...

Jeg kan ikke finde ud af om jeg er en lille bitte smule forarget :D jeg kan godt følge din afhængighed ;)

L sagde ...

Hvor er dit tørklæde fra? Du ser rigtig fin ud :)

Nåna sagde ...

hey
nice post
i adore this red coat
it's so cute
xoxo
nana
http://nanajonesofficial.blogspot.com/

SidneyLise sagde ...

Linebinevaskemaskine (nice navn!!): Jamen, jeg var også først sådan wtf??, men så kom underholdningen og dermed afhængigheden langsomt snigende... :(

L: Tusind tak, det er et circlescarf fra Amerikan Apparel. Det kan købes på deres hjemmeside :)

Nana: Thank you so much!

- Anne Sofie

Anonym sagde ...

meget urelevant spørgsmål, men har forstået, at du læser litteraturvidenskab.. hvad har du planer om at bruge det til? jeg har overvejet det, da litteratur en en af mine største interesser, men ved ikke lige hvilke fremtidsmuligheder uddannelsen giver...

SidneyLise sagde ...

Hej Anonym,

Ja, det er rigtigt forstået :) Nu er uddannelsen bygget sådan op, at selvom første år er koncentreret om litteratur, har vi mange kulturfag på andet år, hvor vi lærer om historie, filosofi, kunst og den slags. På tredje år skal man så have tilvalg, som man kan forme som man vil, og så kan man selv vælge en kandidat efterfølgende.

Som de fleste humaniorauddannelser er det altså virkelig bredt, hvad man kan blive, fordi man erhverver sig kompentancer indenfor hele kulturspektret samt formidling. Man kan altså arbejde indenfor forskellige kulturinstitutioner som biblioteker, museer eller forlag. Mange ender også som kulturskribenter eller kulturredaktører - som sagt er det meget bredt :)

Ydermere kan man selv forme uddannelsen via valgfag (f.eks. har jeg kunstformidling på dette semester, selvom jeg læser litteraturvidenskab) og ved praktik og studierelevant arbejde. Jeg arbejder allerede nu som freelanceskribent, fordi jeg gerne vil gå skribent- og senere redaktørvejen. Samtidig kender jeg nogle fra mit studie, der arbejder indenfor PR nu, fordi det er en vej, de ønsker at bruge deres formidlingsskills på at opnå.

Så opsummerende kan man sige, at det er en meget bred uddannelse, men i og med at det ikke uddanner en til en bestemt profession er det ret vigtigt, at man selv tager et ansvar og former sine kompentancer efter interesser.

Jeg håber, at det var fyldestgørende. Ellers må du lige skrive igen :)

/Anne Sofie