SidneyLise

Arrivederci Sidney

2010-12-05T17:25:00.000+01:00

Hej allesammen,

Efter mange overvejelser har vi besluttet os for at holde pause fra bloggen på ubestemt tid.

Grunden til det er faktisk noget så udramatisk som, at vi føler at vi har sagt det, vi havde at sige. Vi har hele tiden haft en aftale om at køre bloggen så længe, vi følte at vi havde noget nyt at bidrage med, og nu kan vi mærke på os selv og hinanden, at inspirationen simpelthen er forsvundet. Vi har aldrig brugt SidneyLise som dagbog, så derfor er det meget naturligt, at der ville komme en dag, hvor det hele var sagt. Og så vil vi egentlig hellere stoppe mens legen er god end at komme med halvhjertede, fesne indlæg.

Derfor takker vi af for denne gang - vi vil ikke afvise at lysten skulle komme tilbage i fremtiden og at vi om nogle måneder står der "heeeeej allesammen, har I savnet os, hehe", så derfor lukker vi ikke bloggen endeligt.

Det har været begivenhedsrige 13 måneder, vi nåede at blogge, og vi vil gerne takke alle vores læsere for at have læst med med og kommenteret og sendt os mails og undladt at kommentere vores stavefejl og deltaget i vores konkurrencer og bare gjort det vildt meget værd at blogge! I vil blive savnet!

This isn't goodbye - it is auf wiedersehen!

/Anne Sofie og Isabel

P.S. Og bare for en god ordens skyld så er det altså hverken fordi vi er uvenner eller gravide, at vi holder pause. Bare så der ikke opstår alle mulige rygter.

P.P.S. Hvis I liker dette indlæg er I altså lidt tarvelige...

.

Sony Ericsson vs. Nokia

2010-11-30T08:15:00.000+01:00

Jeg har fået ny telefon efter min gamle, røde Sony Ericsson besluttede sig for at dø. Den har ellers overlevet mine voldsomheder i fire(!) år; været begravet i en snebunke, vækket til live igen, taget diverse fald fra flere meters højder og oplevet flere fornærmelser, fra folk med iPhones, der kaldte den "Retro".

Så R.I.P. Lille Røde Erik.

Ej, hvor pinligt. Se hvor fedtede de er...

Nu har jeg fået en Nokia. Og jeg ved ikke helt hvordan jeg har det med det. Jeg ér en Sony-girl (høhø), og jeg er allerede ved at få spat af, at mellemrumstasten sidder FORKERT. Så folk modtager i øjeblikket en del uforståelige sms'er - og jeg præsterede endda at gøre mig halvt uvenner med en veninde, fordi jeg ikke har fattet smiley-funktionerne på Nokia og sendte sms'er med "Det kan du bare se der og der *VRED SMILEY*" og "Okay, jeg skal nok gøre det >:(" (det skulle have været en blinkesmiley, men ak).

Så til alle, der tror at jeg er ramt af kronisk PMS: Jeg har bare skiftet til Nokia.

Hvilken telefon-girl/boy er I? Sony, Nokia, eller en smart iPhone-guy?

- Isabel

En krydsning mellem Kate Middleton og en beduin

2010-11-26T17:56:00.001+01:00

Nu er det længe siden, at vi sidst har haft noget som helst, der mindede om dagens outfit her på SidneyLise (udover Isabels yndige Zorro costume for nogle dage siden), men nu syntes jeg at det var på tide. Af den simple grund at jeg grundet sneen (nu igen...) blev tvunget til at finde et eller andet outfit, som jeg følte at jeg eventuelt kunne holde varmen i. Og jeg syntes selv at det lykkedes meget godt, indtil min kæreste sagde: "Jakken ligner noget en kongelig kunne gå i ("score", tænkte jeg!!), men den hovedting er altså lidt underlig. Du ligner en krydsning mellem Kate Middleton og en beduin."

Tak skat.

Men apropos Kate Middleton har jeg opdaget en ny hjemmeside, der i starten virkelig forargerede mig, men som jeg nu er blevet lidt afhængig af. RoyalDish er et forum, der udelukkende handler om de kongelige, og det er jo hvad det er, hvis ikke det var fordi folkene derinde er superbitre og onde og hader Mary og Frederik og Kate Middleton og Albert fra Monacos forlovede Charlene.

Og så sidder de og laver billedtråde med Kate Middletons skræv (åbenbart eksisterer der en masse uheldige billeder af hende, der træder ud af biler), finder "beviser" på at Frederik er psykisk syg, at Mary er en dårlig mor og en masse andre ting.

Screenshot fra RoyalDish.

Billede fra Kate Middleton-tråden på RoyalDish.

Er jeg btw den eneste, der er bare en anelse glad for at jeg med al sandsynlighed aldrig bliver kendt nok til at folk gider at tage billeder af mine trusser eller analysere mit hår? Ovenstående billeder er da til at få bare en anelse noia på af...

- Anne Sofie

.

Have Sex With a Guy With a Mustache Day!

2010-11-18T11:48:00.002+01:00

Ligesom oktober er officiel brystkræftmåned er november den officielle måned for bekæmpelse af manderelaterede kræftsygdomme. Som et initiativ lader mænd deres overskæg vokse hele november måned (hvorfor måneden der har fået kælenavnet Movember i den engelsktalende del af verden) for at gøre folk opmærksomme på at kræft også rammer mænd.

Og nu er det så muligt for os kvinder at støtte kampen imod mandesygdomme. I dag er nemlig den officielle "Have Sex With a Guy With a Mustache Day!", og det betyder - som titlen antyder - at man kan skøge den med god samvittighed i dag, fordi det går til et godt formål!

Use your vagina to make a difference!

- SidneyLise

P.S. Vi overvejer lidt om vi skal have en eller anden form for aldersrating på vores side eftersom vi faktisk er begyndt at opfordre vores læsere til utugt...

.

(Anne) Sofies verden

2010-11-17T09:15:00.003+01:00

Det har altid været en del af mit image at være sådan ret klog. F.eks. havde jeg årgangens næsthøjeste snit, da jeg gik ud af gymnasiet, og nu læser jeg på en uddannelse, hvor vi allesammen går rundt og vigter os af at være virkelig intellektuelle. Dog har jeg især en ting, som jeg virkelig er lousy til, og det er geografi. Jeg ved intet om, hvilke lande, der ligger hvor og hvordan man lever de forskellige steder. I går blev det igen skræmmende tydeligt.

Jeg sad sammen med min kæreste og min far, der begge to er virkelig kloge og altid vinder i Trivial Pursuit. På et tidspunkt kommer vi til at tale om ulande, og jeg siger:
"Altså, den største forskel på Afrika og Indien er vel industrien?"
"?"
"Ja, for Indien har jo byer."
"Det har de da også i Afrika?"
"Jojo, men jeg mener rigtige byer. Sådan med huse og gader."
"Altså, hvordan tror du at de lever i Afrika?"
*det går op for mig, at jeg aldrig har tænkt over det før* "Jamen... der har man vist sådan nogle blikhytter. Og bambushytter. Og... lerhytter."
"Ej Anne Sofie, de har altså storbyer præcis ligesom os! Prøv bare at finde billeder af en hvilken som helst afrikansk hovedstad, og så kan du se at det faktisk ligner vores storbyer."
"Altså... jeg er ikke helt med? En hvilken som helst afrikansk hovedstad?"
"Ja, fra et hvilkent som helst afrikansk land."
"Okay... altså... nu spørger jeg muligvis dumt, men ER Afrika ikke et land?"
"..."

Især min kæreste var chokeret over min manglende geografiske viden - så han gjorde det totalt tarvelige at bede mig om at tegne et verdenskort. Som jeg vælger at bringe her:

Til sammenligning er her et rigtigt verdenskort:

Jeg må indrømme, at jeg ikke kan se den store forskel. Bortset fra at jeg måske har overvurderet Danmarks størrelse lidt i forhold til Afrika. Og glemt Grønland. Og Australien. Og den der aflange jordting, der forbinder Afrika og Mellemøsten.

- Anne Sofie

P.S. Jeg kan btw rigtig godt relatere mig til denne video. Jeg forstår ikke at folk kalder hende blank. Som om vi europæere ville kunne svare på lignende spørgsmål om de amerikanske delstater, f.eks.

Paint after numbers - min nye pony

2010-11-15T12:40:00.004+01:00

Jeg har opdaget et foruroligende mønster i mine overspringshandlinger her under eksamensskrivningen. Mange ville nok bruge deres tid på at ses med vennerne, shoppe eller lave andre normale og spændende ting. Jeg derimod har købt mig et ”mal-efter-numre”-sæt til 8+ -årige.

Det begyndte en helt normal onsdag, hvor jeg skulle sende et brev (faktisk nogle af præmierne til vores Sidneykonkurrence-vindere!). Efter turen på posthuset spotter jeg Panduro Hobby. Da jeg var yngre, var jeg sådan en, der malede æsker og limede glansbilleder på, og lavede smykker som jeg forærede nogle utrolig heldige familiemedlemmer i julegave. Men dengang var jeg også 10 år. Jeg kiggede på Panduro-skiltet og på mit ur – ah! En halv time til undervisning! Jeg kunne jo sagtens nå derind og kigge.

Og så skete det. Jeg så en pony – en mal-selv pony, som jeg bare måtte eje. Langsomt gik jeg hen til kassen og lagde den på disken, og så udspillede følgende scenarie sig:

”Ellers andet?”
”Nej tak…”
”Er det øhm…” *kigger på mig og tænker sandsynligvis: er hun retarderet eller er det ikke til hende selv?* ”… en gave?”
”Øh, ja. Til en pige. Hun er ni”.
”Ahh, okay! Så kan hun bytte den til 31. januar. Jeg pakker den da lige ind for dig!!”

Det tager hende mindst ti minutter at pakke den ind, med bånd til-og-fra kort, og hvad har vi. Jeg får lidt dårlig samvittighed og skynder mig ud bagefter. Alligevel er jeg så spændt og glæder mig så meget til at male den dumme pony, at jeg flår papiret af (med følelsen af, at det virkelig ER en gave), men gemmer den i tasken, inden jeg tager ind på CBS, køber mig en kaffe (okay, kaffekrus med kakao i) og nupper dagens Børsen. Bare for the looks.

Her er mit skønne billede, som det ser ud indtil videre. Nu har jeg bare ET problem. Hvem skal være den heldige vinder af det som årets julegave? Min kæreste siger, at han slår op, hvis det er ham der får det :(

- Isabel

.

SidneyKlummeskribenter

2010-11-13T15:53:00.002+01:00

Vi blev for nogle måneder siden spurgt af bladet Eurostyle om vi ville skrive den månedlige klumme for dem, og det ville vi selvfølgelig rigtig gerne!

Og så har vi bare helt glemt at vise jer resultatet (shame on us!)

Vi har virkelig holdt os i skindet for ikke at skrive om bryster og offentlige erektioner, men vi har jo heldigvis stadig vores blogbaby her, hvor vi kan dele diverse tanker i det regi. <'3.

Læs begge klummer her.

- SidneyLise *der skriver eksamensopgave og som følge heraf kun har spist risengrødsrester de sidste fem dage*

Du er nu nummer 41 i køen til personlig betjening. Vent venligst.

2010-11-10T15:58:00.001+01:00

Okay, nu bliver jeg nødt til at spørge: Er jeg den eneste, der bliver vildt akavet hver gang, jeg taler med en telefonisk kundeservice?

Altså, det burde ikke være så slemt - jeg har jo for helvede selv arbejdet i netop en telefonisk kundeservice (YouSee - jeg ved faktisk en masse om tv og internet), da jeg var 19 og jeg har været på diverse kurser med "Sådan får du kunden til at føle sig godt tilpas, når du taler med vedkommende, så de fatter sympati for dig og du kan sælge en masse til dem, så du kan få noget provision oveni den mindsteløn, du tjener på det her." Men alligevel - trods diverse insidertips - bliver jeg altid superutilpas, når jeg skal ringe til en kundeservice. Jeg er en typisk S-type i DISC-modellen (også kaldet "Hundehvalpen" eller "Den nervøse kunde").

Source

Det bunder måske i at min absolut første gang, jeg skulle ringe til en kundeservice, var kort efter min 18-års fødselsdag. Der var noget med min SU, der gjorde at jeg skulle kontakte Skattevæsnet, og jeg var totalt nervøs for det var jo SKATTEVÆSNET og den slags er superintimiderende for en lille person som mig. Jeg ringer til dem, venter, får svedigere og svedigere håndflader, venter noget mere, og pludselig hører jeg en ung mandestemme i røret:
"Ja, det er hos SKAT."

Og jeg bliver så overrasket og forfjamsket, at jeg pr. refleks siger: "Hej SKAT!"
*total tavshed*
*højlydt latter i røret* "Hej! Nå, men hvad kan jeg så hjælpe dig med?"

Og måske skyldes det, at jeg ufrivilligt er kommet til at flirte med en stakkels skattemand (okay, det ER altså også svært, at en så seriøs instans som SKAT hedder det samme som et pussenusset kælenavn), men nu bliver jeg helt forfjamsket hver gang, jeg skal ringe ind et sted. Især fordi man altid skal have et eller andet nummer klar, og nogle gange har man fem forskellige numre med utroligt mange cifre, og så ved man aldrig hvilket, man skal bruge. Og når man så kommer igennem ved man ikke, om de skal have nummeret først, så de kan finde ens fil, eller om man først skal fortælle hvad det drejer sig om, så de kan se om det overhovedet er nødvendigt med nummeret eller om man bare skal omstilles med det samme.

Suk...

- Anne Sofie

.

Farvel Mikael Wulff and HELLO Abdel Aziz Mahmoud

2010-11-09T08:17:00.001+01:00

Nu har både Anne Sofie og jeg officielt crushet på (og stalket) Mikael Wulff gennem hele bloggens levetid, men nu vil jeg med min storsindethed lade ham overgå helt til Anne Sofie.

Jeg har nemlig fundet mig et nyt kendiscrush! Og han er ikke engang sådan virkelig red-carpet-kendt, bare lækker (kan I føle Vi Unge-tonen? Der mangler bare plakaten...) Anyways, det er den nye vært på Basta, som faktisk er en af de få gode værter den slags programmer har haft. Han er så meget vi-får-pæne-babies, så nu skal vi giftes og så bliver jeg endelig en ægte B-kendis! Eller. Jeg tror måske han ér gift - jeg synes jeg spottede en vielsesring sidst jeg så programmet? Og jeg skulle jo også giftes med min kæreste - *hint hint*

But still. SE lige hvor pæn han er. Er der ikke nok nogen, der vil få nogle babyer med ham?

- Isabel

Ps. Jeg har haft en meget dyb og givende samtale med en veninde om kendte. Nogle af de lækre kendte er jo ret gamle, men så fandt vi ud af at hele vi konceptet med kendte er, at man må trække ti år fra, når man dater dem! Se bare Klatretøsen, der dater Mikael Wulff og Lasse Rimmers unge kæreste! Det er SÅ meget "ti-år-fra-fordi-han-er-kendt"-faktoren.

.

And the winners are...

2010-11-07T16:07:00.001+01:00

Sidsel B. (spionbrillerne)

Line S. L. (lommen)

Stine K. A. (voksstriben)

De utroligt heldige vindere har fået direkte besked (det er ligesom DR's Julekalenderkonkurrence - var vi de eneste, der deltog hvert år uden at vinde?), men vi ville alligevel lige offentliggøre dem her, så vores læsere ikke tror, at vi bare beholder vores ubrugelige, flade crap selv.

Så skål for Stine, Line og Sidsel!

Ovenstående billede har vi i øvrigt lavet på Mad Men Yourself, og i den oprindelige version var vi gravide med drinks og smøger i hænderne. Men så kom vi i tanker om at der jo er unge, der læser med på bloggen, så derfor er det ændret til en Virgin Bloody Mary og en Virgin... hvad det end er, Isabel har i hånden... (nogle forslag?)

God søndag!

- SidneyLise

Kan du være hjemme mellem 2010 og 2014?

2010-11-05T15:53:00.000+01:00

Jeg vil gerne starte med at advare om, at jeg er irriteret, sur og indebrændt. Jeg har nemlig brugt hele min fredag på at sidde i min stue og vente på en fragtmand.

Lad os lige starte med at skrue tiden en dags tid tilbage, hvor Anne Sofie taler i telefon med Sony Vaio-kundesupport. Min computer er nemlig gået ret meget i stykker, hvorfor jeg blev nødt til at overbevise dem om, at jeg altså har brug for at få min computer repareret (og her skriver jeg meget bevidst "overbevise", da det tog mig præcis 22 minutter at forklare dem, at "vi sender dig et nyt strømstik" altså ikke ville løse ting som overophedning, fejl i blæseren og et løst cdromdrev). Nå, men det blev altså aftalt, at de ville tage den ind og god service som de har, ville de sende en fragtmand til min adresse. "Alt du skal gøre er bare at være hjemme mellem 9 og 16." Godt så.

Jeg må indrømme, at jeg havde mine bange anelser - jeg har nemlig ret dårlige erfaringer med at skulle vente på fragtfirmaer. Mest at de aldrig dukker op til tiden. Så jeg fik indtil flere gange bekræftet at det altså VAR fredag d. 5. november mellem 9 og 16, de ville komme. At de havde min korrekte adresse OG telefonnummer OG emailadresse. Og så satte jeg ellers mit vækkeur til kl. 8.30 og udskød alle planer om indkøb, tøjvask og socialt liv generelt. I ved, ting der kræver at man bevæger sig udenfor sin hoveddør.

Og nu er vi tilbage i nutiden (dvs. 15:42), og der er stadig intet sket. Og faktisk får dette mig til at mindes alle de gange, jeg forgæves har ventet på fragtfirmaer - hvor jeg har brugt fridage på at sidde og kukkelure indendørs, bange for at gå i bad eller ud i haven, i tilfælde af at de skulle komme. Og gang på gang er intet sket. Gang på gang har jeg siddet og set klokken nærme sig 16, mens jeg allerede havde trykket nummeret til kundesupporten ind på min mobil, så jeg kunne ringe 16:01 og aftale en ny dag, hvor jeg igen kunne sætte samtlige gøremål på standby for at sidde og vente. Mellem 9 og 16.

Okay, jeg skal nok ikke være helt unfair. Klokken er 15:48. De har hele 12 minutter ud af de 7 timer, de har haft. De skal nok nå det.

Og så kan jeg ikke lade være med at spørge mig selv, hvad folk der rent faktisk har et arbejde, egentlig gør? Hvis man nu ikke har en arbejdsplads, hvor det er muligt at få sendt ting til (og det har vi jo ikke alle)? Gosh, jeg håber at de her tjenester er blevet noget mere effektive inden 2014, hvor jeg forhåbentlig skal til at have fuldtidsarbejde.

Nå, klokken er 15:51. Jeg må hellere få fundet det nummer til kundeservice...

- Anne Sofie

P.S. Jeg fik lige en seddel fra min boligforening. Der står at der skal være nogen på adressen onsdag mellem 10 og 12, da der kommer en tekniker...

.

Vejarbejde

2010-11-04T08:10:00.000+01:00

Jeg finder dette koncept meget mærkværdigt. Der er vejarbejde overalt jeg kigger hen for tiden – Nørrebrogade, Kongens Nytorv og dele af motorvejen er konstant fyldt op med orange pæle. Men der er noget, der virkelig har vakt min undren:

Ved disse vejarbejdsområder er der linet op til flere gravkøer op, der er som regel et stort hul i jorden, og så er der de obligatoriske orange pæle og hegn, der dækker området ind. Men der er ingen vejarbejdere! Der sker ingenting?! Den sjældne gang der gør, står der to mænd; den ene med en lille spade, der graver lidt og den anden pulsende på en cigaret, men som oftest er der tomt. Og det gælder ALLE tider på døgnet! Klokken ni, klokken tre, ANYTIME! Så tror da pokker at vi først har en ny metrostation på Nørrebro i år 2018! (hvor man jo alligevel er flyttet i et nederen rækkehus i Greve med to umulige unger, så what’s the use?).

Men nu vil jeg faktisk lige være fair her. Jeg HAR set, eller rettere hørt dem arbejde. Det er bare klokken seks om morgenen NÅR MAN HAR FRI. I don’t get it! Forklar mig konceptet!

- Isabel

Vind ubrugeligt (fladt) crap på SidneyLise

2010-11-02T08:00:00.004+01:00

I dag fylder SidneyLise ét år, og i den forbindelse skal I da ikke snydes for en vaskeægte fødselsdagskonkurrence!!

Desværre har vi ikke nogle gode ting, vi kan udlodde, for hver gang vi får noget ordentligt foræret, vil vi egentlig hellere beholde det selv. MEN vi har været i vores gemmer og har fundet ikke mindre end tre ting, vi gerne vil forære jer - som I nok vil bemærke er alle tingene ret flade, men det er fordi at det så er billigere for os at sende.

1. Spionbriller fra Anders And&Co.
Disse briller er helt og aldeles uundværlige, hvis du er paranoid og generelt føler dig forfulgt. De kan afsløre hvem der går bag dig, uden du behøver at vende dig om (men fungerer dog bedst hvis du skeler lidt af natur).

2. En lomme som vi fik foræret til et Diesel Event
Denne lomme kan fungere som en nøglering eller et bogmærke. Og hvis du har et par bukser, hvor lommen er faldet af, så kan du måske sy denne her på dem eller få din mor til det, hvis du nu ikke kan sy.

3. Voksstriber til overskæg fra en crappy butik i Tyskland
Disse er utroligt praktiske hvis du har en lillesmule dun på overlæben. De skal varmes mellem hænderne, og så skal de presses mod det behårede område, hvorefter man trækker striben af i et ryk. Hvis man er heldig har den taget to hår, mens resten af området er rødt og ømt. Og så kan den restende voks kun komme af, hvis man smører området med creme eller olie efterfølgende.

"Men SidneyLise, hvordan vinder jeg så disse helt uundværlige flade ting??"
Det eneste du skal gøre for at vinde en af disse fantastiske prizes er at svare på de følgende spørgsmål og sende svaret til sidneylise@hotmail.com. Derefter liker du bare dette indlæg på knappen nedenunder og VUPTI ligger der måske noget ubrugeligt crap i din postkasse (hvis du altså har svaret rigtigt og skrevet din adresse til os).

1. Hvilket landsdækkende tvprogram har vi været deltagere i?
2. Hvilken (grøn) kage forelskede Isabel sig i, og var helt vildt ked af, at Anne Sofie hensynsløst spiste for øjnene af hende?
3. Anne Sofie gjorde tidligere på året en chokerende opdagelse vedrørende hendes nye kæreste. Hvad var det?

Svarfristen er på fredag d. 5. kl. 12, og så udtrækker vi ellers tre vindere i løbet af weekenden! Stay tuned!

- SidneyLise

.

Yay og nay (igen!)

2010-10-31T21:18:00.001+01:00

Det er lidt længe siden, at vi sidst har lavet en "Ugen der gik, yay og nay"-ting, men nu synes vi at det blev tid igen. So here goes.

Ugens Yay:

- At vi i onsdags holdt en gæsteforelæsning om sociale medier på Mediehøjskolen. Yay, (god) løn for at tale om os selv!

- At SidneyLise på tirsdag fylder et år, og vi har et fødselsdagsindlæg in the making.

- At vi på vores FB-page har indført noget, der hedder RetroLise, hvor vi dagligt linker til et gammelt indlæg.

- At ingen af os har shoppet i flere uger => god økonomi!

- At Kyllingen røg ud af Vild med Dans - vi var lidt bange for ham!

Ugens Nay:

- At SidneyLise forsømmes lidt pt., fordi vi har studier og projekter og arbejde, der skal gå op i en højere enhed. Undskyld læsere!

- At vi mødte op til vores gæsteforelæsning iført samme jeans og samme blå blazer - vi lignede et par stewardesser.

- At vi ikke har anden kontakt med hinanden end regelmæssige pokes på FB - fritid, kom tilbage!

- At visse fag *host* Erhvervsøkomoni og Nyere Litteraturhistorie *host* er nogle bitches, der kræver at vi skal skrive en masse opgaver, når vi egentlig hellere vil se tvserier og drikke rosévin...

.

Fredagsspots

2010-10-29T09:55:00.003+02:00

Stakkels Birthe.

Og what is up with this?

Ak, man kan undre sig...

- SidneyLise

.

Søndagsafstemning på SidneyLise

2010-10-24T09:06:00.001+02:00

I går kom min veninde og jeg ind på et emne, vi aldrig havde talt om før, nemlig erektioner i offentlige transportmidler. Hun havde nemlig oplevet at få en midaldrende, svedig mands boner presset imod sig i en bus i Rom, og hun mente at det var ret udbredt, især i rush hour-tiden.

Jeg startede med at føle mig lidt forurettet, for selvom jeg kører meget med offentlige transportmidler har jeg aldrig oplevet at få en mands erigerede penis presset imod mig i hverken bus eller metro, og hvis det nu viser sig at være normalt er det vel mig, der er noget galt med, siden jeg ikke er bonerpresningsværdig.

Billede lånt fra Awkward Boners.

Så nu vil jeg gerne høre, hvor udbredt det er? Er jeg den eneste, der aldrig får erektioner presset imod mig? Er det overhovedet udbredt at få boner på i offentlige transportmidler? Jeg har lavet en meget anonym afstemning ude i højre side og så kan både mænd og kvinder stemme!!

- Anne Sofie

.

Nattelivs wake-up

2010-10-23T09:02:00.004+02:00

Er det bare mig, eller er mange barer og diskoteker blevet uendeligt prætentiøse på det sidste? Altså okay, NASA har altid været det, men sidenhen har alt for mange diskoteker nærmest fungeret som en magnet for ærgerlige Paradise Hotel-typer. What is up with that?

Fint tænker man, og tager så på Rust på Nørrebro, fordi der KAN simpelthen ikke også være fyldt med selvfede slikhårstyper. OG YAY. Man får ret. I stedet er der så fyldt op med ternede skorter (det er virkelig ikke en joke, 70-80% af fyrene var iført tern), undercut og sejlersko. En af mine venner var naturligvis også iført tern, og er I klar over, hvor svær han var at finde og hvor mange fremmede fyre jeg prikkede på ryggen i bedste ”Find Holger-stil”? MANGE.

Men har I så hørt om den bar Remee har åbnet? ZEN hedder den, og den har et koncept med ikke at lukke hvem som helst ind, og alle fra Paradise er på forhånd banned. Haha. Alligevel fremstår konceptet snobbet og irriterende, og det værste af det hele er, at jeg forestiller mig at det så er sådan nogle lidt for gamle mænd i hvidt jakkesæt, og midaldrende damer i pelsjakker fra Holte, der bliver lukket ind. Paaartyyyy – I think not. Og min mor skal i øvrigt derhen med sit arbejde til deres julefrokost proklamerede hun forleden. Altså, ikke at min mor ikke er smart, men det snobbish koncept med at ”det KUN er HELT særlige folk, der bliver lukket ind” lyder altså lidt tamt, når det bliver forsamlingshus for arbejdspladser.

Så hvor går man hen, når man gerne vil være i fred for loafers, slikhår og fake tan, men heller ikke helt orker firetusind ternede skjorter tilsat ”jeg hører underground-musik-som-du-ikke-kender”-attitude?

- Isabel

.

Glæden ved at være kendt

2010-10-22T11:41:00.001+02:00

Forestil jer følgende scenarie: Du har en blog, og torsdag brokker du dig over at din øjenvippebukker er gået i stykker og spørger efter anbefalinger til en ny. Tirsdag går du så uanende ned og åbner din postkasse, og hvad ligger der til dig? En friggin' øjenvippebukker!!

Og vær opmærksom på, at dette ikke er en af de der typiske "Næ, se hvad der lå i postkassen til mig i dag, tihi!"-ting, hvor man allerede har været i lange forhandlinger med firmaet om hvad man skal gøre til gengæld for det item, man måtte få tilsendt, og hvor man bare spiller naiv fordi det der med at aftale ting med firmaer ikke er så VIP som faktisk at få noget tilsendt free of charge og forventninger.

Men nu skete det altså for mig sidste tirsdag, og efter lidt efterforskningsarbejde viste det sig, at det var et firma, vi tidligere havde snakket lidt med, der åbenbart læste vores blog og syntes at jeg skulle have en øjenvippebukker når nu jeg manglede en.

Så derfor vil jeg rigtig gerne sige tak til Tweezerman for deres betænksomhed.

Jeg skriver først om den nu, da jeg lige ville prøve den et par gange inden jeg anmeldte den. Og der havde jeg faktisk nogle problemer i starten, da jeg simpelthen ikke kunne finde ud af at bruge den. Efter at have undret mig over det i et par dage fandt jeg ud af, at den åbenbart er meget buet, hvor min anden bukker er ret "lige" (det er lidt teknisk det her, men kvinderne derude forstår forhåbentlig, hvad jeg mener. Og mændene læser nok ikke med længere alligevel.) Men da jeg opdagede det, bad jeg min mor, der er vant til buede øjenvippebukkere, om at prøve den og hun var vildt begejstret over hvor meget, den bukkede. Så vi har en anbefaling fra hende og et "jeg skal lige lære at bruge den, men vi begynder at nærme os" fra mig.

- Anne Sofie

P.S. Jeg mangler i øvrigt en bil. Er der nogle, der kan anbefale mig et godt mærke?

.

Rihanna goes classical

2010-10-18T15:47:00.000+02:00

Eller det gør hun sådan set ikke. Men det gør den klassiske musikgruppe (har sådan nogle et navn?) Aston, der har specialiseret sig i coverversioner af pophits.

Hør her:

Og bemærk lige hvor utroligt pæne de allesammen er!! Pæne mennesker på klassiske instrumenter!

- Anne Sofie

P.S. God efterårsferie, btw! Det var virkelig tiltrængt, især for os studerende, der har måttet studere hele fem uger inden næste ferie...

.

Skal jeg være en Mac'er?!

2010-10-15T08:24:00.002+02:00

Jeg har ofte tekniske problemer, og jeg har op til flere gange præsteret at skælde computere og mobiltelefoner voldsomt ud i frustration og vrede. Andre gange prøver jeg den mere pædagogiske vej: ”Hvorfor gør du det mod mig?? Hvad har jeg nogensinde gjort dig?! ÅBEN NU DET WORDDOKUMENT DIN LILLE MØGUNGE!!!”.

Nu står jeg så i den situation, at min gamle computer er halvt afgået ved døden. Eller den har været døende i et halvt år, men den er lidt ligesom en gammel oldemor, der bare nægter at dø helt, så man bliver ved med at skulle bruge den, fordi man jo ikke bare smider en døende oldemor ud. Eller. You know. Den er i øvrigt blevet mobbet hele sit liv, fordi den larmer så meget i blæseren. Når jeg laver gruppearbejde på skolen, bliver den konsekvent omtalt som ”Hvalen”, og folk spørger grinene om ”Hvalen er sulten”, når den starter op. DET ER IKKE SJOVT.

Se hvor sølle og beskidt den er (never ever køb en hvid computer med gummi-agtig overflade!!) Man får helt ondt af den.

Men Døende Oldemor, som jeg for nemheds skyld kalder den, skal altså have en efterfølger. Og her kommer så mit store problem. ALLE på CBS har en Mac Book Pro. Ikke en gang sådan mange, men ALLE. Vores undervisere nævner det jævnligt og laver små analyser ud af det, og kalder dem (og DEM, for jeg er jo ikke et dumt Mac Book menneske) indirekte letpåvirkelige forbrugere med købemani.

Problemet er som følger (hvis I ikke har gidet læse det ovenfor (tsk!)):

Jeg synes virkelig MacBooks er pæne. Og jeg er lidt sådan en type, der går efter udseendet. Men samtidig vil jeg bare ikke miste min individualitet i et Macificeret land som CBS, og oh gru, sættes i bås med fyrerne med loafers eller pigerne med Alt-For-Meget-Plateau-Under-Acne-skoene! Hvad gør jeg? Jeg vil have en Mac, men jeg vil ikke være en MACTYPE. Jeg kunne måske installere Windows på den? Købe et blomstret cover til den? KAN man overhovedet få blomstrede covers til Mac? Hvad gør jeg? Hvilken computer skal jeg ellers have? ÅH så mange spørgsmål. Hjælp mig!

- Isabel

Jeg.vil.have.den

Få dusken vokset af Mai-Britt Vingsøe

2010-10-13T10:54:00.003+02:00

Jeg deler frisør med Anni Fønsby. Det er ikke noget, jeg bevidst har valgt (for helt ærligt, hvem gider lige at have hår som Anni Fønsby?), men da jeg var ved frisøren og lige havde fået en vildt god klipning var jeg sådan: "Nå, men har I så nogle kendte kunder?" og min frisør var sådan: "Ja, Don Ø, Kat fra Sukkerchok og Anni Fønsby. Faktisk havde A-Gruppen lokaler lige ved siden af os, dengang de eksisterede.".

Og nu burde jeg så have været superforarget og "Prostitution er noget gris"-agtig, men jeg kunne ikke lade være med at finde det ret spændende: "Åh gud, jeg har frisør lige ved siden af et bordel, hvor er det dog storbyagtigt!!" Så jeg prøvede at skjule min fascination ved sådan meget nonchalant at spørge: "Nå, men hvad er der så derinde nu?". Og min frisør svarede: "Mai-Britt Vingsøe er ved at åbne en skønhedsklinik. Hun vil blandt andet tilbyde mani- og pedicure, samt intimvoksbehandlinger."

Nu prøver jeg jo generelt at være åben, fordomsfri og seksuelt frigjort, men er det bare mig, der synes at der er et eller andet fundamentalt forkert i tanken om at ligge med blottede kønsorganer foran Mai-Britt Vingsøe? Det er måske lidt, fordi man føler at man kender hende pga. diverse tv-shows og ægteskabet med Jason Watt og sådan, og så er tanken om at hun skal se en dér bare forkert. Det ville jo svare til at en gammel veninde skulle se mine... nej. Tanken er så forkert på så mange måder.

Men på den anden side set er det jo lidt starstuckism at blive rørt ved af Mai-Britt Vingsøe (ja altså, måske ikke lige dernede, men sådan i manicurebehandlinger). Så kan man være sådan helt "Hende kender jeg!", når man ser hende i diverse ugeblade. Hvilket nok ville være ligegyldigt for 99% af den danske befolkning, men jeg synes at det er lidt fedt at kende en kendt. "Kende".

I øvrigt ville jeg lige for en god sags skyld linke til Klinik Vingsøe og min kendisfrisør New Cut. Bare så folk ikke tror, at jeg holder dem for mig selv.

- Anne Sofie

P.S. Nu er der garanteret nogle, der tror at jeg er blevet betalt/bestukket med gratis behandlinger for dette indlæg. Det er desværre ikke tilfældet. Men er der nogle, der gerne vil betale/bestikke mig med gratis behandlinger, så skriv endelig til SidneyLise-mailen oppe i højre hjørne.

.

Mere bryster!

2010-10-11T14:35:00.010+02:00

Det er jo brysternes måned - et tema man ikke uden videre kan lade gå forbi uden et billede af et par pæne (okay, store) bryster.

Schwarzkopf var i øvrigt så søde at sende en shampoo og en balsam forleden, med det fancy navn "Blossom Brilliance". Produkterne støtter kampen mod brystkraft (og derfor er det hele naturligvis pink, yay!) Jeg glæder mig meget til at putte God Samvittighed i håret.

Derudover har jeg fundet et par ret fine ting på Stotbrysterne.dk. Ofte er sådan nogle støtteting lidt fesne, og man køber dem reelt mest for at, ja, støtte sagen. Men i år synes jeg faktisk der er nogle ting, der ikke bare er dømt til en plads bagerst i skabet.

Ballerinaer, 149,-
De er altså cute. Jeg har godt nok mere end nok af den slags, og efteråret har sneget sig ret meget ind over landet, men fine er de.

Boxershorts, 59,-
Hahaha, hvor ville jeg gerne tvinge min kæreste til at gå med disse. Sådan helt vildt under tøflen-agtigt at skulle stå i omklædningsrummet efter fodboldtræning i ført dem:"Men min kæreste tvang mig :( " Jeg elsker dem. Køb dem.
GHD glattejern, 1599,-
Jeg har godt nok lige investeret i et sort GHD, men hvis jeg ikke havde, ville jeg virkelig gerne eje dette! Se hvor pink og blomstret det er! <'3.
Rovdyrspung?
Tilgengæld morer jeg mig lidt over denne plyspung. Det ligner lidt, at ens pung er blevet ædt af et pink rovdyr, eller er det bare mig?

Alle tingene kan købes på Stotbrysternes hjemmeside.

Har I købt noget, eller planlægger i noget boobie-shopping?

- Isabel

.

Når der er en penis på skærmen

2010-10-10T11:32:00.003+02:00

Kender I det med at man af og til har nogle forholdsvis... suspekte vinduer åbne på sin computer, som virkelig ville kræve en god forklaring, hvis man blev opdaget?

Jeg gør i hvert fald. Forleden googlede jeg "man prostitute", fordi jeg havde hørt nogen snakke om det. Og så tænkte jeg: jeg vil gerne se en!! Altså ikke se på den måde. Men på et billede. Og op på skærmen popper et vindue med en mand fra Jylland, der sælger sex til kvinder. Jeg var virkelig fascineret og måtte læse en del på hans side, fordi jeg vitterligt ikke begriber de kvinder, der betaler for sex, når det er SÅ nemt at gå ned på den nærmeste bar og sige "heyyyyy, wasssååå" og score. Anyways. Dette foregik hjemme hos mig selv, så faren for at nogle skulle se mig sidde og glo på en nøgen mand med en meget tydelig prisliste nedenfor var relativt lille. Det var desværre ikke gældende for næste scenarie.

Jeg var hjemme hos mine forældre, og sad og snakkede med Anne Sofie på messenger. Måske kan I huske uddraget af samtalen - den er i hvert fald her. Anne Sofie havde set en meget stor penis, og nu syntes hun heller ikke, at jeg skulle gå glip af den (som I kan se var jeg totalt uskyldig og blev nærmest tvunget til at kigge).

*klik*
*meget stor erigeret penis på skærmen*
"Isaaabeeeeeeel, der er mad! Næææ, hvad er det?"
*Fuck*

Hvad gør man her? "Det var Anne Sofie, der sagde at jeg skulle klikke på et link hun sendte! Og jeg troede bare det var en pony!!!"

Nej vel? Man køber i stedet en "panic button", som man kan trykke på i situationer som denne. Pist væk bliver det erigerede lem, og op kommer et excel lignende ark. So clever! At man så skal forklare sin mor/chef hvorfor man har en stor rød knap med indprintet "PANIC" på ved siden af sin computer er en anden sag...

- Isabel

.

Øjenvippebukkermassakren

2010-10-07T19:32:00.000+02:00

Min øjenvippebukker er afgået ved døden, og jeg skal have mig en ny. Det har jeg egentlig som sådan ikke det store problem med, da der stod på pakken at den der plastikdims mellem tængerne kunne holde sig i ca. 6 mdr. før den skulle skiftes, og min endte så med at holde i 9 år før den gav op.

Det sjove ved øjenvippebukkere er dog mænds reaktion, når man pludselig tager den frem og begynder at bukke sine vipper. For let's face it, den ligner jo lidt et eksperimentielt torturredskab fra 2. verdenskrig - alene det faktum, at den har tænger siger vel lidt om det hele? Nå, men anyways plejer jeg altid at fortælle folk, at øjevippebukkere skam er heeeelt ufarlige. Og lad mig sige det på denne måde: Jeg taler ikke helt sandt.

Da jeg gik i 3. g formåede jeg nemlig en dag at stå og bukke mine øjenvipper på badeværelset, da en af mine eyeliners er ved at rulle ned i vasken. Nu har jeg ganske gode reflekser, så uden at tænke over det griber jeg ud med højre hånd for at fange den. Problemet er bare, at jeg i præcis samme øjeblik havde lukket bukkeren om mine vipper med det resultat, at den bratte bevægelse trækker samtlige af mine øjenvipper ud på det ene øje ud.

Anne Sofie anno 2007.

Det gjorde egentlig ikke særlig ondt, men det rigtig tragiske var, at jeg udelukkende stod og dullede mig op på mit badeværelse den dag, fordi jeg skulle til dansetræning på mit gymnasium. Vi skulle forberede os til studenterballet (big thing i Tyskland - meget prom-agtigt), og jeg havde rent faktisk en (prom)date på det tidspunkt. Det havde jeg så ikke 3 timer senere, for efter undervisningen hev han mig faktisk til side og droppede mig som dansepartner. Og den slags er altså virkelig traumatisk, når man er 18 år, sårbar og mangler alle sine øjenvipper på det ene øje (for slet ikke at tale om hvor svært det er at finde en ny date, når man basically ligner ham fra A Clockwork Orange)...

Nå, men tilbage i 2010 skal jeg altså have mig en ny øjenvippebukker. Kan I anbefale et eller andet? Jeg mener, at der var ret meget hype om Shu Uemura på et tidspunkt, men holder det stadig?

- Anne Sofie

P.S. Inden I får vildt ondt af mig pga. den her øjenvippehistorie vil jeg gerne lige nævne, at jeg havde en veninde i folkeskolen, der havde en lignende oplevelse. Bortset fra at hun sad og syede, og dermed formåede at få hamret en nål ind i øjet på sig selv. Det sætter ligesom mit lidt i perspektiv. Av.

.

Anmeldelse af Sandheden Om Mænd

2010-10-06T15:14:00.003+02:00

Sandheden Om Mænd er en komedie om kærlighed og jagten på livets sande lykke. Det lyder umiddelbart uendeligt klichéfyldt, men filmen bæres igennem af de små finurligheder, hovedpersonens skøre tankespind og det geniale skuespil.

Thure Lindhardt spiller hovedrollen som Mads, en trediveårig manuskriptforfatter, der er pludselig ser sig selv fanget i alle mænds værste maretidt: villa, Volvo og vovse! Han slår op med sin kæreste og flytter fra deres nyindkøbte hus til en lille snusket lejlighed hvor han vil ”realisere sig selv” og finde livets sande værdi. Det går imidlertid ikke så godt. Han står foran utallige kiksede dates, angstanfald og mislykkede manuskripter, indtil han til sin skræk opdager, at det liv han lever, akkurat følger den kurve et typisk filmmanuskript gør. Han mangler blot slutningen.

Filmens titel er en smule misvisende. Den kommer til at lyde som en film om kønsforskelle, og om at mænd i virkeligheden bare vil have fisse (for det er jo dét, vi forbinder med ”sandheden om mænd”-udtrykket, ikke?). Men den er meget mere end det. Den handler om, at de valg vi tager i livet betyder noget, og at der ikke altid er en ”rigtig” og en ”forkert” vej.

Typisk ved man hvilken person hovedpersonen ender med at blive kærester med i sådanne film. De er som regel bygget op således, at manden først dater en kedelig, snerpet dame med knold, som ikke vil andet end at have børn, men SÅ finder han sin eneste ene. I ”Sandheden Om Mænd” er der ikke nogen af personerne, der er så stereotype, og det gør den både realistisk og spændende. Og så er den sindssygt morsom - ikke på den der ”falde på halen”-agtige måde, thank god – men på den mere tragikomiske måde, hvor man ikke kan lade være med at grine.

Bedømmelse
Nu føler jeg mig helt som den irriterende dansklærer, der aldrig giver 13 (eller 12, som det jo er nu), for den fortjener virkelig topkarakter - den eneste grund til at den lander på fem og ikke seks S'er, er den lidt for brugte problemstilling der sættes op kvinder og mænd imellem.

SSSSSS

Gallapremiere rescue kit

2010-10-05T16:04:00.000+02:00

I går var vi til gallapremiere på "Sandheden om mænd" med Thure Lindhardt, og vi skulle naturligvis rigtigt på den røde løber og være VIPs. Vi var begge uhyggeligt overdressed i forhold til alle andre, og vi havde jo ligesom regnet ud, at fotograferne nok ville spørge hvem vi var, fordi de jo ikke kunne have diverse nobodies (aka. bloggere, der har været i Aftenshowet en enkelt gang for 8 mdr. siden) med på deres billeder.

Derfor havde vi hjemmefra forberedt en liste over ting, man kunne sige, som ville gøre en kendt nok til at komme med i bladene, men stadig for ukendt til at fotograferne kunne vide om man reelt set var dem. Nedenfor bringer vi listen i ucensureret version:

"Undskyld, men hvem er I?"
"Jeg var med i Paradise Hotel, sæson 2. Jeg røg ud efter 2 uger."
"Okay."

"Undskyld, men hvem er I?"
"Jeg har været med i Singleliv. Jeg var på en enkelt date med Sidney Lee. Det var mig, han serverede cult shakers for."
"Okay."

"Undskyld, men hvem er I?"
"Jeg er Caroline Wosniackis grandkusine, men vi er meget tætte."
"Okay."

"Undskyld, men hvem er I?"
"Jeg er Thure Lindhardts kæreste!"
"Han er homoseksuel..."
"Okay."

"Undskyld, men hvem er I?"
"Jeg var med i et afsnit af Rejseholdet. Jeg spillede lig."
"Okay."

"Undskyld, men hvem er I?"
"Jeg er storesøster til Lucas fra X Factor 2009."
"Okay."

"Undskyld, men hvem er I?"
"Jeg er da med i denne sæson af Vild med Dans?!"
"Undskyld. Nu kan jeg genkende dig!"

"Undskyld, men hvem er I?"
"Jeg er New York-baseret fotomodel. Jeg gik for Eleanor Waldorf Designs i foråret!"
"Okay."

"Undskyld, men hvem er I?"
"Jeg har titelrollen i Anna Pihl."
"Du ser meget yngre ud i virkeligheden end på tv."
"Botox."
"Okay."

"Undskyld, men hvem er I?"
"Jeg sidder i Folketinget."
"Okay."

Desværre fik vi aldrig mulighed for at benytte vores geniale liste, da vi bare blev gennet (nænsomt)væk fra den røde løber så de rigtige celebrities som Sofie Lassen Kahlke, Mayianne Dinesen og hende den blonde journalist fra Borgen kunne komme til. Men Peter Aalbæk gav os hånden og vi fik smalltalket med Claire Ross-Brown fra Klovn! Så det var ikke like at vi var 100% nobodies. Kun ca. 87%.

Ikke os, men rigtige kendte. Billedet er fra Sandheden om Mænds Facebookgruppe.

Anmeldelse af filmen følger i øvrigt en af de næste dage.

-SidneyLise

.

Folk, der bare skal lukke røven

2010-10-04T16:58:00.001+02:00

Vi fik en request fra en af Anne Sofies studiekammerater for nyligt. Hun bad os om at lave et indlæg, hvor vi remsede alle de folk op, der skal lukke røven. Det vil vi så gøre nu.

- Folk, der rækker hånden op 30 sekunder før undervisningen slutter og stiller et laaaangt, ligegyldigt spørgsmål skal bare lukke røven.
- Folk, der namedropper underviserens bøger til timen, skal bare lukke røven.
- Folk, der bruger en masse fremmedord uden grund, fordi de tror at det får dem til at virke kloge, skal bare lukke røven.
- Folk, der taler enormt højt om deres sexliv imens de sidder i bussen eller på en café skal bare lukke røven.
- Folk, der kalder dem selv "forfattere", selvom de aldrig nogensinde har udgivet det mindste, skal bare lukke røven.
- Folk, der kalder dem selv "modeller", fordi de én gang har stået og struttet med bagdelen foran en amatørfotograf, skal bare lukke røven.
- Folk, der ikke kan finde ud af at bruge udtrykket "bogstavelig talt", og derfor siger ting som: "Folk følte sig taget i røven... bogstavelig talt." skal bare lukke røven.
- Folk, der er facere og prøver at give en dårlig samvittighed skal bare lukke røven.
- Folk, der er vores kærester og retter vores stavefejl skal bare lukke røven.
- Folk, der retter vores stavefejl generelt, også uden at være vores kærester, skal bare lukke røven.
- Mascha Vang skal bare lukke røven.
- Folk med slikhår, der tydeligvis arbejder i mediebranchen og sidder i en stillekupé, mens de prøver at lyde kloge og taler alt for højt i deres iPhones skal bare lukke røven.
- Folk, der er vores mødre og som er chokerede over vores sprogbrug på bloggen skal bare lukke røven.
- Fyre med loafers a la disse skal bare lukke røven.

- Folk, der er fornærmede over dette indlæg og skal til at skrive en lang sur kommentar om at vi slet ikke er sjove skal bare lukke røven.
- Folk, der prøver at skjule deres surhed bag humor ved at skrive "SidneyLise skal bare lukke røven" skal bare lukke røven (selv).

Er der flere, der skal lukke røven? Vi har helt sikkert glemt nogen!

Epic Sax Guy

2010-10-03T16:22:00.007+02:00

Som bloggen flere gange har afspejlet er hverken højkulturel film- eller musiksmag noget Anne Sofie eller jeg beskæftiger os synderligt meget med, og vi må blankt erkende at MGP er et af vors hjertebørn.

En dame indtræder i sumokostume til dyster musik, indtil et glitrende lys rammer hende hvorefter hun smider det, og træder frem i verdens mindste glimmerkjole, lyse ekstensions, lipliner overdose og fake boobs. Her begynder hun at synge og man opdager, at det er en mand. MGP er både uforudsigeligt og spændende!

Så når man som ægte MGP-fan opdager fænomenet "Epic Sax Guy", er det en festdag på linje med Juleaften (okay, Mortens Aften i det mindste...).

Ak ja. Hvem der bare var en saxofon lige der.

- Isabel
.

Har du uplukkede øjenbryn eller måske en splint i foden?

2010-10-01T17:51:00.004+02:00

Og vil du gerne gøre noget ved det samtidig med, at du støtter kampen mod brystkræft?

I dag går vi ind i oktober, der er den officielle måned for bekæmpelse af brystkræft, og i den forbindelse er der traditionen tro kommet en masse lyserøde varer i butikkerne, hvor en vis procentdel af overskudet kommer til at gå til Kræftens Bekæmpelse. Da vi blev spurgt, om vi ville skrive lidt om en af varerne på vores blog, sagde vi naturligvis ja, da vi mener at det er rigtig smart at man kan støtte en god sag samtidig med at man shopper brugbare ting.

Pincetfirmaet Tweezerman har i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse designet en lille lyserød pincet med sølvglimmer og brystkræftsløjfe, og hver gang man køber en af disse pincetter går 20 kroner direkte til Kræftens Bekæmpelse.

Pincetten koster 189,95 kr. og kan købes i bl.a. Illum og Magasin.

- SidneyLise

P.S. Hvis du nu er lidt i Kræftens Bekæmpelsesmood samarbejdede vi faktisk med dem omkring deres kampagne mod livmoderhalskræft tilbage i marts. Læs indlægget SidneyLise og Vidunderlivet her.

.

Producenterne på Fjællebroen

2010-09-30T18:36:00.002+02:00

Vi havde den enorme ære at blive inviteret til premiere på teaterstykket Producenterne på Fjællebroen i går. Da Isabel desværre ikke havde tid tog jeg min kæreste med som ledsager, og så skulle vi rigtigt ud og være VIPs.

Vi ankommer til Frederiksbergscenen og ser den røde løber.
*VIP feeling rising*
Vi bliver taget personligt imod i indgangen, og de ved hvem vi er!
*VIP feeling rising*
Der er gratis champagne...
*VIP feeling rising*
... ad libitum endda!
*VIP feeling very high*
"Gud, prøv lige at se alle de her mennesker! De er garanteret allesammen enormt vigtige bortset fra os!"
"Vent lige lidt... er ham derovre ikke kokken fra vores litteraturvidenskabs introtur?!"
"Nej, det kan da umuligt... åh gud jo! Det er kokken fra vores introtur!!"
*VIP feeling gone*

Nå, men anyways kom vi ind at se stykket, der handler om nogle filmproducenter, der skal redde Danmark fra den borgerlige regering ved at lave en film, der får folk til at stemme rødt i stedet for. Det gøres så i den lille flække Fjællebroen på Fyn, hvor der arbejder en pige, der hedder Lise, i en iskiosk. Hun ser mange film, men hun er syg (sidstnævnte er faktisk et ordret citat fra stykket), og hun skal så servere sandwiches for filmproducenterne.

Og nu er stykket ret intellektuelt, for filmproducenterne er Peter Aalbæk (ham den sure dommer fra Talent, der åbenbart også er filmproducer af f.eks. Bænken), Regnar Grasten (han har produceret Krumme, Kærlighed ved Første Hik og lignende) og Meta Foldager (der har produceret Kongekabale, Nordkraft og AFR), og det her handler egentlig ret meget om deres indbyrdes kampe med ispigen Lise i midtpunktet (hun er vist bare en fiktiv figur). Peter Aalbæk spilles af Peter Gantzler, der i starten af stykket erklærer: "Jeg er Peter Aalbæk... der spilles af Peter Gantzler.", så det er som I kan høre rigtig meget metaagtigt med flere lag og ind og ud af virkeligheden og den slags.

Vores (/min) mening:
Nå, men... hvad synes jeg så om den? Jeg var ret blandet, for idéen var god og der var øjeblikke, hvor jeg var kanongodt underholdt. Til gengæld var der også steder - især helt i starten og helt i slutningen - hvor mit smil var en anelse anstrengt og det efter min mening gik hen og blev underligt og metaagtigt bare for at være det. Den handlede meget om fortællerstrukturer, hvilket er førsteårspensum på litteraturvidenskab, men alligvel syntes jeg ikke helt at det blev fulgt til dørs eller gik op i en højere enhed. Men folk omkring mig virkede virkelig begejstrede, så måske er jeg bare for blank til at forstå det fuldt ud.

Nå, men jeg giver tre lilla S'er for idé, humor og timing (der var mange imponerende effekter og deslige, og den slags kan stadig imponere mig). I dagens anledning, fordi Isabel ikke var med til at deltage i bedømmelsen, har jeg givet min ledsager lov til at give karakterer også. Han er noget mere intellektuel end mig og han morede sig kosteligt i størstedelen af stykket. Derfor giver han fire blå S'er. Sådan her:

SSSSSS

- Anne Sofie

.

Vinterdepression - jeg har fundet kuren!

2010-09-29T08:36:00.001+02:00

Kender I det, når man bare har det rigtig hårdt, når hele verden er imod én, når DMI sætter forkerte nutids-r, og når ens hår sidder kronisk elendigt?

SUK. Jeg er absolut ikke vintermenneske, og jeg kan allerede nu mærke den mørke skygge ramme alting. Morgenerne er mørke, aftenerne – og snart seneftermiddagene ligeså. Og så er det at man kigger på sin vinterjakke fra sidste år, og husker med gru hvordan man lignede en lille marcipankugle med små ben proppet ned i klumpede støvler tilsat rød næse og kruset hår tilfældigt flagrende ud af huen. Og så overvejer man, at købe en ny, men opdager endnu mere til gru, at man ligner en marcipankugle med små ben proppet ned i klumpede støvler ligegyldigt HVILKEN man vælger. Og så overvejer man at flytte et sted hen, hvor der er sol og sommer og ingen vinterjakker, der er så store, at det basically ligner man er blevet spist af en bowlingekugle.

Efter man så har spist 7½ stykker Marabouchokolade begynder man at overveje sine muligheder de kommende måneder. Der er to. Man kan vælge at lægge sig ned under dynen, græde og se OC, mens man spiser resten af chokoladen, ELLER man kan vælge at købe en palme (og også spise resten af chokoladen). Så det gør jeg. Jeg køber en palme, slæber den op på femte sal og stiller den midt i stuen. Og så skruer jeg helt op for varmen og sætter ”Greatest Summer Hits 2001!” på, og laver mig en drink. Eventuelt af en kokosnød. Alt dette regner jeg med skal foregå iført en bikini (undtagen køb af palmen…), blomst i håret og store solbriller.

Ahh. Sidste sommer hos mine forældre. Inklusiv kreativt ophæng af hængekøje.

Anyways, hvis nogen er game på at komme til sommerfest, så er I velkomne - det kræver blot en hawaiikæde og en afskåren ananas med alkohol i.

- Isabel

Ketchupkrigen

2010-09-28T09:11:00.004+02:00

Vidste I, at ketchup kun kan holde sig otte uger efter åbningsdagen? Nej, det vidste jeg heller ikke indtil i går, og det er da hamrende upraktisk. Hvem spiser så meget ketchup, at de kan få tømt en hel bøtte på to måneder?

Altså smed jeg en flaske ketchup ud, hvor der stadig var ca. 90% af indholdet tilbage. Den havde nemlig stået der noget længere end to mdr (jeg spiser kun ketchup, når jeg har tømmermænd - juhu, det er åbenbart sjældnere end jeg troede). Men det fik mig til at tænke over, hvor et gigantisk madspild man egentlig har som aleneboende.

Jeg er en pige, aleneboende og studerende - og så prøver jeg at spise relativt varieret (ja, det skal man jo sige). Men det er simpelthen svært, når en masse madvarer kun kan holde sig i køleskab 3-4 dage efter åbningsdagen. Kødpålæg f.eks. Eller juice. Og det fører så til det resultat, at hver gang jeg åbner en karton juice går jeg og drikker juice døgnet rundt indtil den endelig er drukket op. Derefter tager jeg et par mælkedage. Måske en sodavandsdag. Og så tilbage til juicedagene. Det samme er i øvrigt tilfældet med en masse forskellige ting - de åbnes, "åh nej, countdown", æd en masse kødpålæg, drik en masse juice, og så er man egentlig helt lettet, når man endelig er færdig med én ting, indtil man skal til at grovæde den næste ingrediens (og hvor lyder jeg egentlig ucharmerende i dette indlæg...).

Men ikke desto mindre - trods mine anstrengelser - smider jeg alligevel en masse mad ud. Og der er det så, at det virkelig undrer mig, hvorfor man ikke lancerer nogle singlestørrelser indenfor mad. F.eks. små ketchup med 1/4 indhold af hvad der er nu. Måske til den halve pris. Så kunne producenterne tjene vildt godt på det, mens jeg kunne slippe for at smide en masse madvarer ud hver måned. Det er vel ret meget win win for alle parter (inkl. miljøet, og det vil man jo altid gerne støtte).

Jeg beklagede mig til min kæreste over det (han er vanvittigt klog og har læst statskundskab og alt muligt, så han ved en masse om samfund og den slags), og følgende samtale fandt sted:
"Min ketchup er blevet for gammel. Vidste du, at de kun kan holde sig i otte uger?"
"Nej..."
"Jeg fatter ikke hvorfor ketchupfolkene ikke bare tager og laver nogle bittesmå ketchupper. Så kunne de tage overpris for dem og alle ville være tilfredse."
"Det er fordi det bedre kan betale sig at lave standardstørrelser. De ved, at vi der gerne vil have små ketchup alligevel ender med at købe de normale, fordi der ikke er andre - og det er flere penge ned i lommen på selskaberne..."
"Så de har simpelthen et ketchupmonopol? Kapitalistiske svin. Det var aldrig sket under en planøkonomi."
"Du ved ikke særlig meget om kommunisme, vel?"
"Næ."

Så nu sidder jeg egentlig og er en anelse indigneret på store firmaer over, at de ikke bare vil lave en lille ketchup til mig. Eller en minimal pakke kødpålæg. Og hvad sker der egentlig for, at creme fraiche (/fromage frais, jeg aner ikke hvad forskellen er) altid er i enorme spande? Dumme madproducenter.

Er jeg den eneste, der virkelig har problemer med det her madspildsværk? Hvad gør I andre aleneboende?

- Anne Sofie

EDIT: Jeg blev i kommentarerne gjort opmærksom på initiativet Stop Spild af Mad, som netop prøver at få indført de singlestørrelser, som jeg så gerne vil have. Prøv at tjekke deres hjemmeside ud. De har fat i det rigtige..

X-factor vender tilbage

2010-09-25T14:53:00.004+02:00

Her på SidneyLise er vi begge store fans af "talent"programmet X-factor (især auditions'ne ligger højt på underholdningslisten!) Sidste års talent-farmor, der rappede om barbebarnet Malte var uforglemmelig! Kan I huske sangen? "Hej! Malte pluds'lig var du der!" Åh. Skønne musiske talenter. I år er Thomas Blachman tilbage og vi glæder os allerede som små grise til at se ham sukke inderligt og frustreret over den danske befolkning.

Denne video er fra det britiske show, og hvis I ikke allerede HAR set den så lov os at I gør det! To tykke piger på scenen, der udover at svine dommerne til også slår hinanden i hovedet :D

- SidneyLise

.

Sølle realitystjerner med egne tv-shows, aka. Amalies Verden og Sidney Lee på camping

2010-09-22T19:49:00.003+02:00

Enhver, der jævnligt ser TV3, +, Puls, Kanal 4, 5 eller 6 har sandsynligvis set reklamer for efterårets to store realitysatsninger: "Amalies Verden" og "Rock'n'Roll Camping med Sidney Lee & Co" (ja, jeg blev nødt til at google for at få fat i hele titlen). Og når hele Danmark snakker om noget vil vi naturligvis gerne være med.

Derfor vil jeg nu sige noget, som totalt var en revelation for mig angående Sidney Lees campingshow. Nemlig, at det totalt minder om "The Simple Life" med Paris Hilton og Nicole Richie. Nu har vi jo nogle ret unge læsere, men det var sådan et tv show fra dengang, jeg var ung, Paris Hilton var ukendt og Nicole Richie var chubby (billedet af hende er så meget photoshoppet tyndere). Og de skulle så lægge deres ekstravagante livsstil bag sig og bo på en gård hos nogle amerikanske rednecks, hvor de skulle lære at malke køer og en masse andre klamme ting. I sæson to fik de - så vidt, jeg husker - forskellige jobs, de skulle tage sig af. Og i sæson tre var de - tadaaaa - på camping trip tværs gennem USA.

Og nu 7 år senere kommer Tv3 med deres geniale satsning: Haha, vi tager bare en talentløs excentriker og hans to lettere svansede venner (no offense, men se lige deres promobillede - tynde ben ftw!), og så sender vi dem ud på camping i Jylland (som jo er den danske pendant til amerikanske rednecks i Bibelbæltet, ved vi alle), så slangeskindsstøvlerne rigtigt kan blive snavset til af den jyske muld. Og så vidt, jeg kan spotte på promoen, skal de faktisk også arbejde og prøve at leve et mere... ja, simpelt liv. Wow. Men hey, jeg elskede "The Simple Life", så hvis "Sidney Lees rock'n'roll camping med venner" (nej, jeg gad ikke at google titlen igen) er ligeså godt, så vil jeg bare læne mig tilbage og more mig.

Og endeligt er dagen oprundet, hvor vi skal have et længe ventet gensyn med Amalie. Fra Paradise. Og jo, jeg skal se det, selvom alle er sådan: "Ej Anne Sofie, helt ærligt! Vil du støtte den slags?". Og svaret er ja. Jeg er faktisk vildt spændt på det! Og så kan jeg jo altid disse det bagefter og lade som om, jeg kun ser det som et sociologisk og psykologisk eksempel mediernes indvirkning på individet i vores samfund. Ja...

- Anne Sofie

P.S. Ser det ikke ud som om, der står "Sidney Leif" på Sidneys tanktop?

.

Pinlige indkøb

2010-09-21T08:24:00.002+02:00

Hvorfor er der bare nogle livsnødvendige indkøb, som er så ufattelige pinlige?

Tag en simpel ting som toiletpapir. Vi har alle et toilet og alle bruger det. Men det at stå i Netto med 2x15 ruller toiletpapir ER bare ikke særlig behageligt. Man kunne ligeså godt have to blinkende lygter i panden, og en megafon med optagelsen: ”HEJ. JEG SKAL PÅ TOILETTET. OG JEG SKAL SIDDE DERUDE RIGTIG LÆNGE. BARE SÅ I VED DET”. Det er især pinligt, hvis man ikke har andet end dem på båndet, for så er det ikke bare almindelig lørdagshandlen , men et decideret signal om en nødsituation.

Jeg havde en meget uheldig oplevelse i SuperBrugsen i går. Jeg fik af uforklarlige årsager en meget uvant craving for ristede løg – en af de klammeste ting i verden. Sådan lidt: ”hej, jeg synes ikke løg er ulækre nok i sig selv, så nu tror jeg, jeg vil riste dem i olie indtil de tørrer ind. Mums”. Nå, men i den mennesketomme brugs render jeg rundt og leder efter disse indtørrede løg i pose. Jeg tager en liter mælk under armen for at kamuflere min egentlige mission. Men de er ikke at finde NOGEN steder! Jeg vandrer bogstaveligt frem og tilbage mellem de samme hylder, indtil deres vagt (ja, sådan nogle er der altid, når man bor på Nørrebro) begyndte at kigge mistænksomt på mig. For jeg ligner helt sikkert en, der ville stjæle et glas syltede agurker. Just saying.

Her kunne man så forestille sig, at det ville have været smart, at spørge en af de otte medarbejdere, der rendte rundt og lavede ingenting om hjælp, men min stolthed kunne simpelthen ikke bære at bede nogle om direkte at eskortere mig hen til ristede løg – men så fik jeg en genial idé. Jeg kunne spørge efter sennep! Og ganske rigtigt stod der en bøtte ristede løg og vinkede til mig på hylden nedenunder. Jeg greb den hurtigt, indtil medarbejderen sagde noget i retning af: ”Øh, senneppen står deroppe” og jeg fik flakket et ”Øhm, tak, jeg tror bare jeg nøjes med dem her” sammen før jeg skyndte mig op til kassen, hvor jeg igen måtte face ydmygelsen i at lægge intet andet end en (stor) bøtte ristede løg op på båndet lige foran en pæn dames økologiske grøntsager. Dammit. Burde så meget have købt tomater også, bare for ligesom at vise at jeg faktisk har intakte smagsløg.

Hvad er I flove over at købe? Jeg har en idé om, at en pakke XL tamponer på båndet heller ikke hitter?

- Isabel

.

Tænder og træsko

2010-09-17T09:07:00.001+02:00

Jeg kan tydeligt huske den gang i gymnasiet, hvor man blev sendt ned til studievejlederen for at snakke om fremtiden:

”NÅÅÅÅÅ Isabel…" *dyb indånding* ”Har du tænkt på, hvad du vil lave i fremtiden?” *meget dramatisk tryk på det sidste ord*

”Eh, næ...”

”Hvad med landbrughøjskolen? Det er et rigtig godt sted. Her er en folder”.

Derefter besluttede jeg mig for at finde ud af det selv. Jeg hader blod, og er typen der styrter ud af et lokale, hvis nogen bare nævner ordet "kanyle" og jeg skifter konsekvent kanal, hvis der er en snert af blod i fjernsynet, så sundhedssektoren var ligesom udelukket. Og dog. Jeg elsker tænder! Tandlæger er godt nok også lidt læge-ish, men jeg har underligt nok ikke noget imod blod i munden. (Okay, det lød forkert...)

Jeg mindes the good old days, da jeg var i praktik i en børnehaveklasse, hvor det jo er like 70 % af børnene der har en eller flere rokketænder - det var SÅ sjovt! De synes vist det var ret morsomt, at jeg blev ellevild over at få lov til at rokke i deres tænder, så det var jo ren win-win.

Tandlæge måtte altså være mit drømmejob, konstaterede jeg. Men drømmen braste ligeså pludseligt, som den var opstået – Tandlæger har træsko på! HVER DAG. Det var umuligt for mig at abstrahere fra det faktum, at jeg skulle rende rundt i skrækkelige, hvide træsko med åben hælklap resten af mine dage.

You make me cry.

Jeg knugede mig til mine yndlingsstiletter, forsikrede dem om, at det aldrig ville ske og besluttede mig for at blive tandfe i mit næste liv i stedet. Iført hvide stiletter, vinger og en halskæde lavet af tænder (hvilket egentlig lyder ret morbidt).

- Isabel

Ps. hvis I kender nogen, der har rokketænder, så call me. Jeg er primært interesseret i fortænderne.

"Kalder du mig krævende?!"

2010-09-10T20:04:00.004+02:00

Er jeg den eneste, der er ved at blive voldsomt træt af YouSees reklamer? I foråret var det nedenstående med Iben Hjejle og Nicolaj Kopernikus, der hærgede tv-skærmene og nu er der så kommet en ny hvor Stine Stengade ikke fatter udtrykket "On Demand", og derfor flipper helt ud, mens hendes (reklame)mand står med et bøvet grin.

Jeg fatter bare ikke rigtigt, hvilket budskab de vil sende med det? Jeg er ikke engang en ekstrem feminist, der forarges over kvindelige stereotyper i tv, men jeg kan bare ikke se hvad vi skal med hele to reklamer med forstående mænd og absolut gennemgående urimelige og hysteriske kvindfolk. Altså, hvem henvender det her sig til? Underkuede mænd?

En ting er sikkert: YouSee er åbenbart ikke særlig ramt af finanskrisen siden de kan få respekterede skuespillere til at stille op i det der.

Er jeg way off base? Er der faktisk nogen, der finder de her reklamer gode? Eller alternativt bare kan forklare mig tanken bag...

- Anne Sofie

P.S. Vi var i øvrigt til Diesel Event i går, hvor vi mødte en masse søde bloggere. Blandt andet Betina fra Jylland og Katazyna, som tog nogle gode billeder af eventet.

.

Slibri Lee i Anders And & Co.

2010-09-08T08:11:00.002+02:00

Jeg er nok ikke den eneste, der har hørt den noget… kontroversielle? nyhed om, at Sidney Lee er blevet portrætteret i Anders Ands verden, som “Slibri Lee”. Man ser i hvert fald meget lidt tv, hvis man skal have undgået nyheden.

Anders And bladende har som bekendt lidt et meget stort fald i oplag de seneste år, og derfor har de tyet til ret drastiske midler. De har tænkt laveste fællesnævner – folk der ser reality tv!! (Dvs. mig og sådan nogle fra Paradise). Jeg gik lidt i panik, da jeg hørte nyheden. Anders And er altså HELLIGT! Og det lyser af desperation at putte ham i, for at få en flok lade reality-lovers (dvs. igen inklusiv mig selv) til at købe bladet. ARG. Jeg forestiller mig at den rigtige fanklub, og ikke bare skabsfansene som mig, er begyndt at overveje, hvordan det er lettest at dø. For helt ærligt: Jeg har intet imod hverken reality eller Sidney Lee (det ville også være underligt, vores navn taget i betragtning), men det er altså helt blasfemisk blande det sammen med en ANDen (høhø) verden! Altså, to gode ting– reality og Anders And – bliver ikke nødvendigvis bedre sammen. Nærmest lidt for meget af det gode? Ligesom, når man har spist for meget lys julekalenderchokolade. Not good.

Bladet med Slibri Lee udkommer den 16. september, hvilket gav mig otte dage til at sørge i. Jeg købte et Anders And blad med Sorte Slyngel på forsiden og holdt en lille mindebegivenhed sammen med det. Folk kiggede meget på mig, da jeg med solbriller, høje sko og slutty kjole smed det op på båndet med et meget bestemt udtryk. Jeg overvejede lidt af sige til den skulende mand bagved, at de medfølgende spionbriller jo var uundværlige. Hvilket de i øvrigt også er! Der er sådan noget spejlplast i siderne, så hvis man virkelig skeler meget, kan man se hvem der er bagved – og så slipper man jo også for al balladen med at skulle vende sig om hele tiden, for at se om man bliver forfulgt. Ganske praktisk, synes jeg.

Derudover, medfølger en værdikupon til Bon Bon land, så man kan komme to ind for éns pris! Yay! Så mangler jeg bare en, der gider at tage med mig. Jeg har en fornemmelse af, at det bliver sværere end forventet at finde en sådan?

- Isabel

.

Blogsmag?

2010-09-06T20:33:00.002+02:00

Vi fik følgende spørgsmål på Formspring tidligere i dag:

Det første spørgsmål er ret let, for vi læser begge to andre blogs end vores egen. Vi synes, at det er hyggeligt lige at kunne svinge forbi andre folks webhjem og se hvad der sådan sker for dem pt, og efterhånden føler man jo, at man kommer til at kende folk :)

Hvad angår anden halvdel af spørgsmålet er det vigtigste for os helt klart, at en blog er underholdende. Vi sætter pris på humor og selvironi, og der må gerne være lidt bid i. Der ingen af os, der er særlig interesserede i modestoffet (surprise surprise), så blogs der udelukkende fokuserer på mode uden nogensinde at have en mere personlig vinkel på det end hvorvidt noget er fedt eller ej, springer vi let og elegant henover. Til gengæld elsker vi blogs, der er vidtfavnende, så hvis en blog er en blanding af mode, mad og samfund generelt krydret med en personlig vinkel og et glimt i øjet er vi ret hooked.

Derudover inspireres vi af godt sprog og kreativitet - folk, der tænker udenfor boksen og leger med blogformatet. Der ikke er bange for at provokere lidt. Den slags finder vi nemlig underholdende.

Nå, men egentlig var grunden til at vi postede spørgsmålet her i stedet for at besvare det på Formspring ikke at vi selv skulle sidde og vrøvle løs over flere sider, men fordi vi faktisk synes at emnet er interessant. For hvad "tænder" folk egentlig på i blogmæssig sammenhæng?

Så derfor vil vi gerne give spørgsmålet videre til jer, kære læsere. Hvad gør en blog interessant for jer? Hvad vil I gerne læse og hvad springer I let og elegant henover? :)

- SidneyLise

.

"Vær den bedste version af dig selv som du kan være og elsk dig selv imens"

2010-09-05T10:05:00.004+02:00

Jeg ved ikke, om det bare er mig, men jeg er lidt skeptisk overfor hele begrebet "coaching". Det er ellers blevet så moderne nu, at man kan tage et eller andet smart kursus og så kan man kalde sig selv "coach" med licens til at guide andre folk i, hvordan de skal leve deres liv på den bedst mulige måde. Tricket er, at man ved at bruge en masse smarte buzzwords kan få folk til at betale for noget, der egentlig bare er sund fornuft.

For at bevise dette vil jeg bruge dette indlæg på at rebrande mig selv som coach.

Vi starter from scratch. Enhver coach med respekt for sig selv har nemlig et billede af dem selv med vind i håret og glimt i øjet, der rigtigt skal vise verden, at de er i stand til at varetage det ansvar det er at ændre andre folks liv. Samtidig har de oftest et eller andet totalt debilt motto, som siger sig selv. Som f.eks. det her:

Fotograf: Alexander Flemming

Når det er gjort det på tide at skrive en introtekst som så mange folk som muligt kan relatere sig så meget til, at de faktisk gider at melde sig til ens kursus (det er ligesom horoskoper). F.eks. sådan her:

Er du den bedste version af dig selv?
Er du træt? Udkørt? Lader du andre folk træde på dig? Er du stresset på jobbet? Er du arbejdsløs? Gør manden bare aldrig som du siger? Er jeres sexliv gået i stå? Tænder han på dværgporno? Er du single? Leder du efter Mr. Right? Er du lidt for tyk? For tynd? Har du hængebryster? Er dine børn et mareridt? Trænger du bare til en pause generelt?

Så er du kommet til den rette.

Anne Sofie Donskov er uautoriseret lifestyle coach og ved hvad det vil sige at være nede. Men hun kan for et mindre beløb hjælpe dig med dine problemer. Gøre dig til et bedre menneske. Lære dig, at du er det værd. Det handler om erkendelse. Anerkendelse. Accept. Glæde. Frihed. Selvværd. Det handler om dig!

Tilmeld dig kurset "Vær den bedste version af dig selv som du kan være og elsk dig selv imens" for kun 7999 kr. (eks. moms). og få dit helt eget eksemplar af "Anne Sofies succes-dvd" med i købet!

Når man så har lavet denne fangende introtekst skal man have nogle udtalelser om, hvor livsforandrende hele forløbet har været for tidligere deltagere. Har man ingen af den slags udtalelser kan man med fordel skaffe dem fra sin bedste veninde eller sin mor:

"Vær den bedste version af dig selv som du kan være og elsk dig selv imens" forandrede mit liv. Jeg var single, arbejdsløs, tyk, ensom og sølle, men så mødte jeg Anne Sofie og takket være hende er mit liv så meget bedre. Jeg vil anbefale ALLE at deltage i "Vær den bedste version af dig selv som du kan være og elsk dig selv imens". Det er de bedste 7999 kr. (eks. moms), jeg nogensinde har givet ud.
- Isabel M.

Og præcis så nemt er det at skabe sig et autentisk image som coach. Nu kunne jeg lave nogle skriggrønne flyers og plastre op overalt på KUA, oprette en masse FB-events og invitere alle mine venner til at joine indtil alle er pissetrætte af mig. Måske endda skrive en selvhjælpsbog eller to.

Men nej. I stedet går jeg ind og spiser et rundstykke med ost, mens jeg ser Glee. Så succesfuld og selvelskende er jeg nemlig.

- Anne Sofie

Et sjældent musikindlæg

2010-09-04T09:03:00.002+02:00

Nu er det meget, meget sjældent, at vi laver musik-indlæg her på SidneyLise. Mest fordi vi et eller andet sted synes, at det er lidt fesent hvis vi med vores relativt sjældne indlægsfrekvens laver en update udelukkende bestående at en youtube-video, for nå - hvad kan folk egentlig bruge det til?

MEN i dag er det lørdag, og siden I sikkert allesammen alligevel er ude at shoppe eller besøge venner eller i byen vil jeg altså gerne have lov at poste en af mine yndlingssange. Det er ikke Robyn eller noget andet fancy musik, men det er en ørehænger:

Jeg ved godt, at jeg har lavet et lignende indlæg før, men jeg nægter altså at skamme mig over min musiksmag!

- Anne Sofie
.
.

Spammails <'3

2010-09-03T10:18:00.004+02:00

Jeg ved, at der er en del, der har modtaget denne spammail, og da min veninde og jeg begge havde modtaget den på vores yahoo-mail (det er som om filteret er dårligere der, end på hotmail?), måtte jeg altså lige dele dette charmerende forsøg, som en eller anden har gjort sig med Google Translate. Og du kan oven i købet blive rig!

"Fra: Mr.Patrick K. W. Chan
Administrerende direktшr & Chief Financial Officer Hang Seng Bank Limited

TIL ATTENTION
Det er forstеeligt, at du kan vжre lidt bange, fordi du ikke kender mig, men jeg har en lukrativ forretning forslag af fжlles interesse til at dele med dig. Jeg fik din henvisning i min sшgen efter de passer til min foreslеede forretningsforbindelsen.
Jeg er Mr. Patrick KW Chan & CEO Chief Financial Officer i Hang Seng Bank, jeg Obscured business forslag til dig. Jeg vil har brug for dig til at hjжlpe mig med at udfшre et virksomhedsprojekt fra Hong Kong til dit land. Det indebжrer overfшrsel af store summer af penge. Alt om denne transaktion er juridisk gшres uden problemer. Vжr bestrжbe sig pе at overholde diskretion i alle spшrgsmеl vedrшrende dette spшrgsmеl.
Nеr midlerne er med held blevet overfшrt til din konto, vil vi deler i forholdet bшr godkendes af de to af os foretrжkker jeg dig til at kontakte mig pе min private e-mailadresse nedenfor (patkwch@yahoo.com.hk), og endelig, efter at jeg skulle give dig mere information om denne operation. For det fшrste tvinge mig disse oplysninger: - 1.Your Fulde navn (s): - 2.Current kontakt adresse: - 3.Your nuvжrende Stilling: - 5.Contact telefonnumre
6 Din PRIVATE / CONFIDENTIAL e-mail adresse, hvis den er anderledes Please, hvis du ikke шnsker at svare, skal du fjerne denne besked og ikke jage mig.
Selv om intet vovede intet lжrt.
Din tidligst svar pе dette brev vil blive vжrdsat.

Kind Regards,
Mr. Patrick Chan"

Man kan lige forestille sig en mand med en tyk, russisk accent sige: "En stor penge overfyrsel med lukrativ forrrretning til dig, jeg tilbyder dig!!"

Men altså. Hvis I er interesserede, så synes jeg ikke I skulle gå glip af denne enestående mulighed for hjælpe med en stuuurt lukrativt projekt!

- Isabel

Og ps.: Ér der noget med det der yahoo/hotmail-halløj jeg skrev om ovenfor? Nu har jeg begge mails, og oplever langt mere spam på min yahookonto.

.

SidneyLise Hollywoodfruer

2010-09-02T13:44:00.002+02:00

Selvom mange nok har svært ved at tro det er vi på SidneyLise faktisk ret voksne og seriøse af og til. Vi har for eksempel nogle aftener, hvor vi lukker alle computere ned, deler en flaske vin og taler om fremtiden. Og selvom vi måske virker som nogle spontane happy go lucky-typer har vi faktisk planlagt de næste 25 år frem.

Planen er, at Anne Sofie om 25 år er gift med en britisk diplomat, der hedder Thomas. De bor i et stort hus på en fancy adresse, og Anne Sofie har indrettet huset med en masse designermøbler i pangfarver og grimme nipsgenstande. I hall'en, som de jo kalder det fordi de er britiske, har de en svimmingpool, hvor der er pink plastic flamingoer. Thomas arbejder vildt meget og derfor går Anne Sofie rundt derhjemme i det store hus og bruger tiden på at finde nye betræk til puderne i sofaen, samt at få ordnet negle med glimmerspidser.

Kl. 12 til 22 hver dag er der cocktail hour, og så kommer Isabel, som bor i nabohuset, over og så drikker vi os pissefulde og snakker om vores mænd. Isabel har nemlig giftet sig med en flot fransk arkitekt ved navn Jean Philippe, som rejser rundt omkring i verden og tjener styrtende med penge. Der er dog den lille hage ved det hele, at Jean Philippe er bøsse og at alle ved det undtagen Isabel. Anne Sofie kan ikke nænne at sige det til hende, og når andre taler om det siger Isabel: "De er jo bare misundelige! Han kan da ikke være bøsse! Vi har jo børn sammen!!"

Vi har nemlig begge to fået børn, men fordi vi ikke ville have ødelagt vores kroppe og stadig have bryster som 17-årige, har vi fået dem med hjælp fra rugemødre. Kort efter fødselen sendte vi dem hen til deres ammer og sidenhen barnepiger - og da de så blev 7 blev de sendt på kostskole i udlandet, og vi bliver vildt sure når de ikke besvarer vores emails eller jævnligt sender os billeder af dem selv, så vi har noget at prale af overfor de andre danske hollywoodfruer, når vi er henne og få vores månedlige botoxbehandlinger.

For vi ligner til forveksling dem fra Danske Hollywoodfruer. Vi er skræmmende tynde og trænede og så har vi knoklede ben i alt for høje stilletter og går i korte kjoler i neonfarver. Vi har overdrevne extentions med krøller, er meget solbrændte og har en forkærlighed for lyserød lipgloss og guldøjenskygge. Og så har vi selvfølgelig kunstige bryster, hvor Isabel har en E-skål, mens Anne Sofie kun har en DD, fordi hun "godt kan lide det naturlige look", som hun siger.

.

1-2-3 skolestart

2010-09-01T11:11:00.005+02:00

Så starter alvoren igen: Skolestart! Jeg starter i morgen med en omgang erhvervsøkonomi (great), og det er altså mere end umuligt at vænne sig til efter den gigantisk lange sommerferie, man har som studerende. Jeg har faktisk slet ikke tid til at studere, har jeg fundet ud af! Jeg mener: mit liv er fyldt op med serier, caféture, shopping, GODE bøger (der ikke handler om mikroøkonomi) og ufattelig meget soven længe. Jeg tror simpelthen ikke jeg kan presse timer ind til mere.

Men det er vist meget godt at komme i gang - jeg er begyndt at føle mig som en 40 årig på kontanthjælp, når jeg vader ned i Netto tirsdag formiddag i joggingtøj og knold, let vrissende af mine ligesindede, fordi de fylder foran køledisken. Og jeg skulle jo gerne have fat i min fetaost.

Så jeg vinker farvel til sommerferien og siger hej til et nyt semester på CBS, og savner lidt de gode gamle dage i folkeskolen, hvor det sjoveste var at komme tilbage fra sommerferie og se hvem der var vokset/blevet korthårede/tykke hen over sommeren.

Er der nogen, der er startet på nyt studie? Og hvilket? (hvis det er Kommunikation eller Litteraturvidenskab, så elsker Anne Sofie og jeg jer lidt).

- Isabel

.

Jeg har været til psykolog - yay!

2010-08-30T08:56:00.002+02:00

Det her er et af de få indlæg, hvor man rent faktisk kan blive klogere efter at have læst SidneyLise. Oh.

Jeg har i lang tid være helt vildt bange for edderkopper. En af de værste ting har faktisk været, at det ikke bliver taget særlig seriøst, når man som pige, fortæller at man virkelig har en fobi overfor dem. For alle piger skriger jo når de ser mus og edderkopper, right? De er jo hysteriske. Mit problem var bare så stort, at jeg ikke bare skreg ”Ewww” (som jeg ellers ynder at gøre ved klamme ting), men virkelig blev oprigtigt bange og reagerede fysisk som man ville gøre i en seriøs faresituation. Jeg fik folk til at checke ALT, hvis der havde været en edderkop i et rum, også selvom edderkoppen var på størrelse med en lillefingernegl. Og bagefter, når jeg blev rationel igen, var jeg virkelig sådan: ”Du er jo skør, dame!”.

På et tidspunkt efter jeg var flyttet hjemmefra, blev jeg enig med mig selv om, at jeg ikke gad være så hæmmet af et så lille, om end grimt, dyr. Og så læste jeg en masse om araknafobi, som det hedder, når man er crazy bange for edderkopper. Hvilket i øvrigt var ufattelig svært, for jeg turde ikke google det! Jeg var så bange for, at der ville komme et billede op af en edderkop, at jeg sad med dynen over hovedet og tastede mens jeg halvt gemte mig. Nå, men fobier løses bedst af det der hedder ”kognetiv terapi”, altså adfærdsterapi, fandt jeg ud af. Så jeg fandt mig en psykologdame, som hed Stine, og hun sagde, at jeg kun skulle være der fem-seks gange, så var det all gone! Really? Har jeg været bange i alle de år, og så tager det FEM TIMER at løse? No way.

Psykolog-Stine
Jeg vandrede så hen til dette psykologsted, og glædede mig egentlig på sådan en helt videnskabelig måde, til at ”være til psykolog” og til at se, hvilke typer der sad i venteværelset (okay indrømmet. Jeg havde lidt fordomme om dem). Jeg kommer ind til Psykolog-Stine, i et meget lyst rum med store hvide lænestole. ”Hvor er briksen?!” tænker jeg. Så ser jeg en masse lommetørklæder på bordet og kommer til at fnise lidt, indtil vi sætter os. ”Nå, Isabel. Så du er bange for edderkopper?” ”Øh. Ja.” ”Godt”. ”Dumåikkevisemigennusåløberjeg!” siger jeg panisk. Psykolog-Stine smiler bare og siger nej, nej, og så tager hun en grøn mappe frem og skriver mit navn på den. OMG. Jeg har en mappe hos en psykolog. Det er sjovere end lommetørklæderne!

Resten af terapiforløbet (for det er vist meget vigtigt at sige, at det ikke er sådan ”følelsespsykologer”, men mere adfærdsbaseret terapi) handler om, at jeg skal se på billeder af edderkopper, vurdere min angst og så kigge på billedet igen, indtil jeg er tryg. Og så havde jeg altid billederne med i tasken, så jeg kunne kigge på dem ofte. (det har vakt lidt undren, når jeg har taget min pink kalender op, for at skrive en ny aftale ind, at der så lige dumper tre billeder af edderkopper ud, som jeg nonchalant samler op med et ”det er bare mine terapi-edderkopper” Oh, well). Derudover har Psykolog-Stine været ude og fange edderkopper, som jeg så skulle kigge på, og bagefter smide ud af vinduet (overvej lige hvor skørt det er, at få penge for, at fange edderkopper, som kunderne så skal smide ud af vinduet, mens man kigger på…). Mange ville gerne slå dem ihjel, sagde Psykolog-Stine, men på trods af, at jeg virkelig fandt dem klamme, ville jeg altså heller ikke dræbe dem. (Jeg havde også en teori om, at alle deres fætre så ville komme og tage hævn, anyways).

Til slut skulle jeg smide en ORDENTLIG motherfucker edderkop ud af vinduet – og jeg gjorde det! Og bagefter var jeg sådan helt YAY! Så nu er jeg vist rask, eller hvad man siger. Jeg synes stadig de er lidt klamme, men jeg er slet ikke sådan en skør dame, der skriger og hopper op på en stol ved synet af en lille bitte en.

- Isabel

.

Kommunikationskrise på SidneyLise

2010-08-29T09:27:00.001+02:00

Selvom vi efterhånden begynder at kunne læse hinandens tanker en anelse sker det af og til, at vi har anfald af dårlig intern kommunikation. Et eksempel er denne sms-samtale, hvor vi ekstra vil lave mellemrum mellem hver sms, så man levende kan forestille sig, hvor langsomt det her egentlig forløb. Det markeret med fed skrift er selve sms'erne, mens skråskriften er tanker/behind the scenes.

AS: Hej søde, jeg kan se at du har haft ringet?

*Grundet forelæsning har Anne Sofie ikke mulighed for at ringe tilbage - det havde ellers reddet situationen*

I: Ja, men det var ikke vigtigt :)

*Isabel gider ikke ud i en lang udredning pr. sms, og bruger smiley til at dække over dette*

AS: Hvad drejede det sig om?

*Anne Sofie er tydeligvis nysgerrig, fordi hun keder sig herremeget til sin forelæsning*

I: Jeg har sendt dig en mail :)

*aka "Jeg gider stadig ikke at forklare over sms."*

AS: Jamen, jeg er ikke i nærheden af en computer. Kan du ikke sige, hvad det drejer sig om?

*"Kom nu please, jeg er dødnysgerrig! Bare et par stikord!"*

I: Jeg har talt med Merete :)

*"Okay, så fatter hun det forhåbentlig!"*

AS: Hvem er Merete?

*"Flot Isabel, vær da bare en anelse mere ukonkret! Hvem helvede er Merete?"*

I: Hende fra XXX.

*"FAT. DET. DOG."*

AS: Nåh... Hvad ville hun?

*"Ej okay seriously, skal jeg virkelig hive det ud af hende? Et par stikord, Isabel! That's all I'm asking for!"*

I: Tjek din mail ;)

*"Nu gider jeg simpelthen ikke mere. Er Anne Sofie debil eller hvad?"*

AS: Men jeg er jo ikke ved en computer?

*"Nu gider jeg simpelthen ikke mere. Er Isabel debil eller hvad?"*

I: Skal vi ikke snakkes ved i aften over Skype?

*Bemærk det totalt ildevarslende i den manglende smiley. Dette er ikke et tilbud.*

AS: Ja okay. Det her giver nok mere mening, når jeg har læst mailen.

*"Whatever, fint nok. Jeg gider ikke at diskutere mere."*

I: Vi snakkes i aften ;)

*"Hvidt flags smiley?"*

AS: Jep, vi ses :)

*"Hvidt flags smiley!"*

Og dette er præcis grunden til, at vi skal have ansat nogle sekretærer/advokater, når SidneyLise begynder at give afkast. Vi kan tydeligvis ikke kommunikere internt. Det skal dog siges, at situationen blev løst tilfredsstillende i sidste ende...

- SidneyLise

.

Bitterfredag

2010-08-27T08:48:00.002+02:00

Ting som alle andre kan lide, men som jeg ikke kan lide:

1. Roskilde Festival
Hvert år bliver jeg spurgt hvor jeg skal bo på Roskilde/hvem jeg skal på Roskilde med/hvornår jeg kommer på Roskilde. Det er som om folk automatisk går ud fra, at er man ung skal man naturligvis med på Roskilde, og underligt nok kommer det bag på andre, når jeg foretrækker at blive i min lejlighed med velfungerende bad og toilet. Hvert år skal jeg retfærdiggøre hvorfor. Typisk går samtalen sådan her:

"Jeg skal ikke på Roskilde."
"Neeeeej, hvorfor ikke, det bliver da såååååå fedt!!"
"Jeg kan ikke lide musik."
"Jamen, du kan da bare feste igennem så!!!"
"Jeg kan ikke lide alkohol."
"Men hele stemningen! Det sociale!"
"Jeg kan faktisk ikke lide at være social med mennesker, der ikke har været i bad."
"..."
"Sorry Isabel."

Every friggin' year.

2. Sex and the City
Jeg er en pige. Jeg er feminist. Jeg bor i en storby (okay, alt er relativt). Jeg burde kunne lide Sex and the City. Men det kan jeg bare ikke. Jeg synes, at serien er tåkrummende pinlig, hovedpersonerne er patetiske og karikerede og derudover har jeg lyst til at smide noget tungt efter dem alle sammen, når de endnu engang lige dele whiner over mænd og taler om alt det pik (ja, jeg skrev "pik" på bloggen - er vidst første gang), de har fået, ønsker at få, er i gang med at få eller skal have i fremtiden.

Jeg finder det ikke sjovt, jeg finder det ikke frigjort og det eneste banebrydende er, at den slags personer, der i det virkelig liv ville blive betegnet som sørgelige eksistenser, nu bliver hyldet som feministiske ikoner. Og hvad sker der for, at forholdet mellem Carrie og Big, verdens mest dysfunktionelle forhold mellem et man child med commitment issues og en ulidelig, egocentreret cry baby, faktisk er blevet ikoniseret? At det er romantisk at betegne sin kæreste som "Mr. Big"? Nej nej nej.

3. Sushi
Jeg har faktisk ikke en lang, hadefuld svada om sushi. Jeg kan bare ikke lide kolde ris.

Ah, det lettede :)

- Anne Sofie

Royalist?

2010-08-25T08:22:00.001+02:00

Hvad synes I egentlig om kongehuset?

Efter at have stillet spørgsmålet til seriøse royalister (WHAT, hvordan kan du overhovedet SPØRGE, Isabel?!) og et par voldsomme anti-royalister (Jeg vil fandme ikke betale penge til fremmede menneskers juvelsamling, Isabel!) endte jeg med en lille selvbekræftende diskussion med... well, mig selv. Jeg lavede sådan en plus/minusliste, ligesom når man er sammen med en eller anden guy, og ikke helt kan finde ud af, om han er all that. (Men han spiller jo guitar. Minus: han tror oprigtigt at hår er selvrensende, og bruger ikke shampoo. Han synes, at det er helt fint at være på kontanthjælp, når man nu har et BAND. (og hypotetisk eksempel)).
Anyways!

Kongehusets plussides:
- Mary er pæn og har god stil.
- Dronning Magrethe er en kvinde (at least we think...). Jeg går meget ind for kvinder på magtposter.
- Man har et motiv til alle postkortene i turist-crapbutikkerne.
- Øhm. Nå jo! Det er en kulturel ting, Danmark har. At afskaffe kongehuset ville være som at smadre Holger Danske.

Kongehusets not-so-plussides:
- Holger Danske skal så ikke have 93 millioner kroner om året.
- Joachim er lidt slesk. Han lagde an på min veninde på NASA (altså FØR Marie).
- Prins Henrik er en primadonna.
- Man kunne få nye ting på postkortene i turistcrapbutikkerne. Som for eksempel David Owe med nissehue og fake sne.

Jeg er stadig i vildrede. Har i nogle minusser eller plusser, der kan afgøre sagen?

- Isabel

Random Computer Stuff

2010-08-24T10:32:00.000+02:00

Et indlæg udelukkende dedikeret til billeder, jeg fandt da jeg ryddede op på min computerharddisc.

Den nuttede version...

Og den onde version.

Lidt politisk satire.

Og danskere foran en grænsebutik i Tyskland en søndag formiddag (credit til min far for billedet)

- Anne Sofie

Kampen om de betonede i'er

2010-08-22T14:19:00.000+02:00

I dag skal det handle om en af mine yndlingskæpheste. Betonede i'er.

Det her indlæg er lidt sprognørdet, men sagen med de betonede i'er er, at man i Jylland betoner i'erne og udtaler dem som de skrives. Som i. Mens man på Sjælland i mange tilfælde udtaler i'er som e.

Det var en af de ting, jeg blev mest punket for, da jeg kom til Sjælland. At jeg sagde "bitter" og "kikset", i stedet for "better" og "kekset". Og jeg rettede det, og nu siger jeg in fact "better" og "kekset". Men faktisk slog urimeligheden over dette mig i går efter at have læst en debat om udtalefejl i det danske sprog (party on, Anne Sofie).

For det ER sgu da os (aka jyder), der udtaler - i dette tilfælde - ting som de skrives, mens sjællænderne opfinder deres egne lyde og bytter rundt på vokaler. Rimeligvis ("remelegves"?) må et i da vel udtales som et i, og ikke pludselig som et e. Men alligevel ("allegevel") blev mine i'er mobbet ud af mit sprog af diverse sjællandske sprogsnobber.

Derfor traf jeg en beslutning i går. Fra nu af vil jeg bringe de betonede i'er tilbage i mit sprog og udtale ting som de skrives. Jeg vil være bitter på Pernille over at hun finder det kikset at spise persille. I stedet for at være better på Pernelle over at hun finder det kekset at spise perselle. Altså really.

- Anne Sofie

P.S. Jeg siger stadig "korn" frem for "kårn". For sådan staves det. Det er hele min udtalefilosofi - when in doubt udtal ting som de skrives.

Dullegrej og hjemløs mand (med øl)

2010-08-21T08:00:00.001+02:00

Signe fra Swartzkopf var så sød at sende en masse hårpodukter forleden. Tak Signe! Især er jeg blevet vildt med hårsprayen og sådan en antikrusgel, der dufter lidt af sol og sommer. Jeg har ikke fået prøvet alle produkterne endnu, men jeg glæder mig lidt til at kunne lege frisør med mig selv!

I samme omgang fik jeg prøvet Post Danmarks "Døgnpost", hvor man anytime kan hente sine pakker! Okay, det var ikke så ligetil, som det lyder, for jeg stod udenfor deres skydedøre og fattede ikke hvordan de åbnede i mindst et kvarter, indtil en hjemløs mand grinede af mig, og sagde (eller sagde og sagde, mumlede gennem øllen nok nærmere), at jeg skulle bruge dankortet til at åbne med. Derefter gik han grinene videre og råbte at jeg skyldte ham en bajer. Jeg tænkte, at jeg burde have tilbudt ham et af produkterne. Noget til at fremhæve krøllerne måske? Men der var han selvfølgelig væk.

Anyways. Døgnposten ER faktisk smart, når man lige lærer systemet at kende. Man kan melde sig til her, og så er der ellers mulighed for at hente alle sine netshoppede goodies hele dagen.

- Isabel

Mit eksistensgrundlag er truet!!!

2010-08-20T08:00:00.002+02:00

Af og til er det virkelig nyttigt at være på Twitter - i går fik jeg nemlig et tip om, at American Apparel åbenbart har en masse gæld (91 millioner dollars for at være mere præcis), og prognoserne siger, at de står til at gå fallit indenfor det næste års tid.

*tavshed mens vi lige lader nyheden sive ind et øjeblik*

DET ER JO ABSOLUT RÆDSOMT!!! HVAD SKAL JEG GÅ MED HVIS AMERICAN APPAREL IKKE FINDES?!? ALT MIT TØJ ER JO DERFRA!!!!

*træk vejret dybt*

Okay, jeg er et voksent og konstruktivt menneske. Derfor er der kun én vej at gå, hvis man vil skabe noget synlig forandring i verden og få sin mærkesag ud til de store masser uden at bevæge sig udenfor sin varme stue. Man opretter en gruppe på Facebook!!!

Bevar American Apparel

Meld jer ind i min gruppe, hvis I også synes at det er like alt for dårligt, at American Apparel er lukningstruet! Men som 99,9% af medlemmerne af samtlige "Bevar"-grupper på FB alligevel ikke rigtigt gider at lette røven nok til faktisk at gøre noget, der gør en reel forskel. Så meld jer ind og støt min mærkesag! Lad os kæmpe i fællesskab!

- Anne Sofie

P.S. Og så har vi tilmed bryster som profilbillede derinde...

Anmeldelse: "Hævnen" af Susanne Bier

2010-08-19T13:49:00.005+02:00

Nordisk Film var så søde at invitere os til en pressevisning af Susanne Biers nye film, "Hævnen" (premiere 26. august), og dette er vores indtryk af filmen.

Handling
Anton (Mikael Persbrandt) er udstationeret som læge i en afrikansk flygtningelejr, mens hans fraseparerede kone Marianne (Trine Dyrholm) holder sammen på familien hjemme i Danmark. Deres 12-årige søn Elias (Markus Rygaard) bliver dagligt udsat for mobning i skolen, men dette ændrer sig da Christian (William Jøhnk Nielsen) begynder i klassen.
Christian, der er flyttet til området efter sin mors død, viser nemlig nul tolerance overfor bøller (store såvel som små), og da han konfronteres med Elias' daglige problemer tager han affære. Da Christians far Claus (Ulrich Thomsen) forklarer, hvordan vold avler mere vold, er Christians svar: "Ikke hvis man slår hårdt nok første gang.". Og det citat er faktisk meget sigende for hele filmen.

Filmens titel er "Hævnen", men egentlig handler den mere om selvtægt. Er det okay at udøve selvtægt, hvis alt andet fejler? Kan vold nogensinde retfærdiggøres?

Begge drenges familier er humanistisk indstillede akademikere, og de indprenter naturligvis deres sønner, at vold og selvtægt aldrig er en løsning. Alligevel stilles Elias' far Anton i et dilemma, da han under sit arbejde i flygtningelejren splittes mellem idealer og personlige følelser... Således kan temaet om hævn/selvtægt følges fra de 12-årige drenge i en dansk provinsby til den idealistiske læge i Afrika.

Hvad synes SidneyLise?
Normalt er drama ikke vores foretrukne genre indenfor film, men alligevel blev vi begge totalt opslugte af "Hævnen". Figurerne er realistiske og nemme at forholde sig til, historien er velunderbygget og emnet selvtægt/hævn var nuanceret behandlet og forfriskende fri for politisk korrekthed.
Ud fra filmplakaterne virker det dog som om, at filmens fokuspunkt er Antons forhold til Marianne, og hvordan man genvinder tilliden efter at der har været svigt i et forhold. Efter vores mening er plakaterne med det kyssende par lettere misvisende, da det overhovedet ikke er deres skrantende forhold, der bærer filmen. Det gør de to drenge og deres kamp mod uretfærdigheden til gengæld.
Vi vil især gerne fremhæve William Jøhnk Nielsen, der som Christian til tider er direkte uhyggelig (på den gode måde). Vi var begge dybt imponerede over hele hans præstation i denne film.

Vi ender med at give filmen 5 ud af 6 lilla S'er, for en meget tankevækkende og seværdig film!

SSSSSS

Stop med at gå i rulamsjakker >:(

2010-08-17T17:01:00.000+02:00

Okay, nu siger vi det bare lige ud, ikke? De der rulamsjakker som bliver hypet rundt omkring og cirka overalt lige pt, ikke? De er jo pissegrimme.

Havde man vist dem til nogen for et par år tilbage havde ingen (udover vores bedstefædre) fundet dem spændende, men nu er det like fashion og så er alle sådan "uh, must have!!!". De minder mest af alt om noget som Chip fra Nøddepatruljen eller Balou fra Luftens Helte ville gå med.

Faktisk hører vi Luftens Helte kendingsmelodien hver gang, vi ser nogen iført rædslen. Og af og til nynner vi den også (stille). Prøv at se Balou i slutningen af videoen.

Og Chip gennem hele videoen. Vil I måske gerne se sådan her ud? Nej? Så tag dem af!

Det her er ligesom for et år eller to tilbage, hvor alle cravede læderveste over denimskjorter og rendte rundt og lignede tyske truckere en hel sommer.

Altså wtf people?

SidneyLise i C'est

2010-08-16T18:08:00.001+02:00

I denne måned er SidneyLise endelig kommet på tryk i en situation hvor vi ikke bliver disset af diverse misinformerede journalister (*host* MetroXpress *host*). Vi er nemlig i denne måneds eksemplar af modemagasinet C'est, hvor vi fremviser vores gadgets.

Hele siden kan ses her.

Hvis I vil læse det rigtige blad, som faktisk er godt (og det siger vi ikke bare fordi vi er i det) og har et oplag på 25.000 pr. nummer, kan det findes i blandt andet Birger Christensen og Flying A. Det er gratis og du kan se den fulde liste over "forhandlere" her.

- SidneyLise

P.S. Og så er vi også gået i total lemmingmode og har lavet en Formspringprofil. Ude til højre er der en lille boks, hvor du kan spørge os om hvad end det skulle være. Juhu!

Uddrag fra en msn-samtale

2010-08-15T19:24:00.000+02:00

Lyserøde drinks hos Friis & Co.

2010-08-14T22:19:00.001+02:00

Nu er det jo åbenbart blevet lidt moderne for bloggere at boykotte modeugen og være sådan lidt "Uh nej, jeg har vigtigere ting at tage mig til!"-agtige, men bare for en god ordens skyld vil vi gerne påpege at vi ikke er sådan. Vi er bare ikke blevet inviteret til noget før i går.

Der var vi nemlig til Friis & Co. cocktail event på Vesterbro, efter efter vi havde stavret ned af Skelbækgade i 13 cm heels og overlevet turen hen over alle brostenene uden brækkede lemmer. I øvrigt havde de lagt en lang sort løber ud som det var totalt umuligt at gå på - det var vi langt fra de eneste, der havde problemer med.

Vi blev modtaget af Mia fra Friis, der har verdens pæneste ben og hår, og vi blev sat i himmelsenge-agtige tingester udenfor deres showroom.

Vi fandt sammen med Jeanett, som formåede at spotte samtlige personer, der var iført Gina Tricot-ting. De ting, SidneyLiserne er i gang med at bælle i sig, er i øvrigt de Ice Tropez-drinks, som vi var til lancering på i foråret. Vi følte os vildt VIP, fordi vi kunne fortælle alle og enhver, at de var en blanding af rosévin, ferskensmag og bobler.

Herefter var der total starstruckism, fordi vi har sammen med en masse virkelig VIP-agtige bloggere, som har været i Politiken og Berlingske og alt muligt. Her ses Emily Salomon, Merete, Kia og altid smukke Sofie.

Katrine, Mikkel, Mikkels brystvorter og Maria.

Og således så bordet ud efter at SidneyLise havde raidet det...

Tak for en god aften allesammen!

- $idneyLise

P.S. Dollertegnet skyldes, at vi efter den dag konkluderede at $idneyLise i forhold til alle de nævnte bloggere ovenfor er ligesom Ke$ha i forhold til Lady Gaga, Rihanna, Beyonce og andre etablerede og respekterede kunstnere. Et enkelt hit og massevis af autotune.

SidneyBlackbook

2010-08-13T09:37:00.000+02:00

Der er jo folk med visse professioner, vi alle drømmer om at date. Vi har sammenlignet vores sorte bøger over dates gennem tiden og har fundet ud af, at vi sammenlagt faktisk når op på ret mange.

Har datet:

Musiker
Forfatter
Politiker
Adelig
Sportsmand
Designer
TV-person

Vi mangler at date:

Model
Skuespiller
Rig (meget)
Pornostjerne

Er du en af dem fra "mangler"-kategorien vil vi meget gerne høre fra dig snarest, da vi at ønsker opnå alle professioner inden året er slut.

Med venlig hilsen

SidneyLise

Trendsales is killing me.

2010-08-12T12:20:00.002+02:00

Man opretter en annonce på Trendsales. Sælger et par nye sko, der har en nypris på 1200 kroner. De er ubrugte.

Teksten står cirka således:
”Sælger disse ubrugte XXX sko, str. 36. De er true to size, og måler 23 cm indvendigt. Kvittering og original kasse medfølger, hvis det ønskes. Bud fra 500 – bytter ikke :)”

Okay, tænker man. Hvad kan gå galt her? Intet! Men WRONG! Efter at de 15-årige DKBN-chicks har indtaget ts og sælger alt fra gamle kinasko fra Kvickly (nypris 29,95) til fuldstændigt udtrådte sneakers, som man ikke engang ville kunne give til genbrug uden at få lidt dårlig samvittighed, skal man altså høre på alverdens mærkelige spørgsmål. Og bare lige så det er på det rene, var jeg også på Trendsales da jeg var 15. Men jeg var stadig klog og unederen.
Spørgsmålene er som regel som følger:

”Bytte??????”
”hva er din mindstepris”
What? Tager man sig ikke lige ulejligheden at LÆSE hvad der står, inden man skriver?
”Bytte?????? Har mange lækre ting!!!!”
”Beklager, men jeg bytter ikke” Vedkommende bruger desuden str. XL og 40 i sko, ses det i annoncerne. Suk.
”kan du ikke måle skoene”
Arggggg, I’m going to kill myself now!
“hej er meget intresseret. Byder 60 kr. inkl porto”
MMMMMMMMMMMMGGGGGRRRRRRRRRR JUST LET ME DIE!

Nå, men når man så giver op, fordi man får lyst til at kvæle sine potentielle kunder, kan man jo passende surfe lidt rundt og få sig et billigt grin på siden. Er der f.eks. nogen af jer, der mangler et par ”nye” sko? Så byd på disse uimodståelige sager!

- Isabel

SidneySyg

2010-08-09T20:12:00.006+02:00

Okay, jeg indrømmer det. Jeg er en lille smule hypokonder. Jeg havde haft ondt i lænden i nogle dage, og havde dagene inden haft symptomer på blærebetændelse. Jeg begynder at blive bekymret. Googler ”blærebetændelse, lændesmerter, død”, mens jeg forestiller mig, hvem der ville komme til min begravelse og hvad de ville have på. Anne Sofie ville garanteret have en sort hat med slør på og uanstændig kort sort AA kjole. Det er egentlig okay.

Nå. Min kæreste spørger, hvor det gør ondt henne, hvortil jeg kigger bedrøvet på ham og svarer med et dybt suk: ”Indeni organerne. Jeg tror det er nyren”. Herefter googler jeg ”nyresvigt, organsmerter, hvor-længe-har-jeg-igen?” og kan næsten ikke rejse mig af selvmedlidenhed, men får kæmpet mig op, da jeg ikke har tænkt mig at dø i forvaskede blå gamacher og gammel T-shirt med påskriften ”I <3 Paris”. Eller faktisk ”I <3 P is”, da det andet er slidt af. Herefter forløber følgende ynkelige samtale:

”Ville du give mig en af dine nyrer, hvis jeg manglede en??” Sagt med tårer i øjnene.
”Ja, selvfølgelig! Men ikke hvis du havde én, det kan man jo sagtens leve med”.
”Men jeg vil gerne have toooooooooooo!!!” Nu barnligt hysterisk.
”…”

Jeg tager til lægen og har åbenbart blærebetændelse. Herefter snakker jeg meget om min sygdom. Til alle. Da folk begynder at blive trætte af mig, sender jeg disse links (her og her) forfulgt af et: JEG KAN FAKTISK DØ, OG SÅ VILLE DU NOK HAVE DET LIDT DÅRLIGT OVER AT HAVE IGNORERET MIG.

Til dem der ikke gider åbne dem, handler det ene om, at Tycho Brahe muligvis døde af blærebetændelse i 1600-tallet. Det andet er om kaniner. De kan også dø af det.

Så ja, tak for alt, hvis dette bliver det sidste I hører fra mig.

- Isabel

Friis & Co. i Tyskland?

2010-08-08T14:05:00.004+02:00

Ikke helt. Dette var en pølsebod, jeg så i Berlin, men det kan være, at Friis har set et større marked for pølser end sko og tasker i Tyskland? Det skulle faktisk ikke undre mig...

Anywho! Hvem af Jer kommer til Friis & Co.'s Fashion Week event den 13.? Vi glæder os som altid til at se alle, og endnu mere dem vi ved hvem er, så vi ikke ser så sørgeligt ensomme ud, med en cupcake i hånden alene (did that one before...)

- SidneyLise

SidneyDagens foran biblioteket

2010-08-05T16:07:00.002+02:00

Det er faktisk ikke aftalt, at vi kører et Tysklandstema på bloggen pt. Tilfældigvis befinder begge SidneyLiserne sig bare i Tyskland, og det smitter lidt af på indholdet... Anyways bliver det her en kombi af good oldfashion (tøhø) modeindlæg og en lillebitte smule kultur.

Jeg har nemlig fået taget mine Dagens-billeder udenfor Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, som er et dansk bibliotek i Tyskland, hvor hele min familie tilfældigvis arbejder (nepotistisk reklameindlæg på bloggen FTW!). Derfor besluttede jeg mig for at stå ved mine rødder og blive fotograferet udenfor biblioteket (det kan man så ikke rigtigt se, da jeg har klippet mig selv ud, men altså!).

Dagens outfit er i øvrigt af den slags, som er helt umuligt at få til at se pænt ud på billeder (men sådan er det egentlig tit med oversize ting, har jeg fundet ud af). Men det ER altså flatterende i virkeligheden! Jeg ligner ikke en hobbit i nattøj, selvom jeg gør det på de her billeder.

Apropos nepotisme var dagens absolutte højdepunkt i øvrigt, da jeg fik biblioteket til at vise SidneyLise på en storskærm på siden af bogbussen. Det var ultra metaagtigt at stå ved siden af sig selv på den måde.

Og endelig - for at gøre det rigtig modeagtigt - har jeg faktisk et spørgsmål. Er der nogen, der har set de der waxcoated jeans i en københavnsk H&M for nylig? Så kunne det nemlig eventuelt være, at de skulle hjem til mig at bo...

- Anne Sofie

Erektion på Måløv St.

2010-08-04T17:53:00.002+02:00

af Anne Sofie Donskov (2010)

O provins!
Rammen om forstadskernefamiliefascisme
Et langt ord, jeg lige fandt på
Findes ikke på Google.
Før nu.

Tilbage på stationen.
Vi står sammen, ham og jeg, alene undtagen
Pige i hvid tanktop:
Nej, leggins er ikke bukser.
Man kan se dine trusser igennem.

Overvejer at ringe til Isabel
For at fortælle det.
Telefonen har ej signal.
Ikke overraskende her i provinsen.
Godt det samme.

Kedsomhed. Der kommer intet tog.

Men da!
Jeg føler noget – ej en mobil – i hans lomme.
Jeg tænker ”Nå.”
Og går hjem og spiser en blomme.

Prosecco på dåse

2010-08-04T08:34:00.002+02:00

Vi foretog engang en uautoriseret rundspørge der viste, at folk suverænt opfattede mig som SidneyLises mest alkoholiserede medlem (hvilket slet ikke er fair - jeg ser bare hurtigere fuld ud end Isabel!). Siden da har jeg bevidst forsøgt at holde mine alkoholbidrag på et minimum, men nu har jeg altså opdaget noget, der totalt retfærdiggør et indlæg.

Prosecco på dåse!!

Det er simpelthen klasse! En dåseøls handyness, men en flaske champagnes stil! Jeg er allerede dybt, dybt forelsket i konceptet og har planer om at købe et mindre lager med hjem fra Tyskland. Hvor jeg har opdaget dem. De kan garanteret ikke købes i DK. Det kan de bedste ting aldrig pga alle de der dumme regler om tilsætningsstoffer...

- Anne Sofie

P.S. I øvrigt ved jeg ikke helt, om jeg skal være smigret eller fornærmet over følgende citat: "Lady Gaga's "Telephone"-video minder mig altid om SidneyLise. Der er en tan dulle med cowboyhat og en bleg, forbitret psycho. Det er præcis som jer to!"

Undskyld, at mine spidser spalter…

2010-08-03T08:00:00.000+02:00

Jeg var for en uges tid siden i Magasin for at købe en ny foundation, og passerede derfor Mac-standen. Den Utroligt Sminkede Dame kom hen til mig, og lavede en hurtig scanning, hvorefter hun plastrede min hud til med farven 05 vanilla og sagde, at jeg havde en meget fin hud, men at jeg skulle huske at bruge fugtighedscreme BÅDE morgen og aften. Jeg nikkede troskyldigt. Derefter kiggede hun mig dybt i øjnene og vrængede så på næsen, på en måde så man tænker: ”Shit, har jeg brugt en forkert farve foundation? Er min hun orange? Ligner jeg Sidney Lee?” Men det var ikke tilfældet. I stedet trådte hun et skridt tilbage og studerede mig nøje. ”Du har virkelig flotte lange øjenvipper”. Pyha. Et kompliment, tænkte jeg lettet, lige indtil hun fortsatte: ”Men hvor gammel er din mascara? Den klumper SIMPELTHEN voldsomt meget.” Øh bøh. Det vidste jeg ikke helt, og så begyndte jeg at undskylde. Jeg havde været i svømmehallen med den! Jeg havde ikke lige fået make-uppen af aftenen før, og så videre i samme dur.

Da jeg gik derfra (med foundationen), begyndte jeg at spekulere på, hvorfor vi altid skal undskylde os selv, især foran eksperter indenfor hvadever det nu er. Det er det samme hos frisøren, når hun opdager, at man selv har klippet sit pandehår med en køkkensaks, eller når hun finder ud af, hvor længe siden det er, man sidst har set en frisør: ”Ejjj, dine spidser, *dybt suk* de er SIMPELTHEN bare suuper spaltede!” (Øh ja, det er ligesom derfor, jeg er kommet og betaler dig 500 kroner for at fikse det?!)

Anyways. Jeg gider ikke undskylde min klumpede mascara og mine spaltede spidser længere. Så kan de lige så godt også undskylde, at de har brugt leggings som bukser/har for små bluser på/ikke kan stave og alle andre ting i hele verden. (Okay, jeg smed min klumpede mascara ud lige bagefter, og jeg går trofast til frisøren, så snart jeg ser en spaltet spids. Men i TEORIEN mener jeg ovenstående).

- Isabel

Metaagtig kedsomhed

2010-08-02T21:07:00.006+02:00

Jeg keder mig. Derfor laver jeg som ægte humaniorastuderende et kedeligt indlæg om det at kede sig. Derfor vil der hverken være nogen pointe eller vittigheder i dette indlæg. Det vil bare være kedeligt.*

Dog vil jeg gerne have nogle bloganbefalinger til at mindske min kedsomhed. Så... Hvilke blogs er gode til at fordrive en metaagtig kedsomhed med?**

- Anne Sofie

*Og det er det, vi kalder "at lade formen afspejle indholdet".

**Og her er en enestående mulighed for at promovere din blog. Skriv i kommentarfeltet!!

No offense.

2010-08-02T08:11:00.002+02:00

Jeg har i den senere tid spekuleret lidt over udtrykket "No offense". De fleste af os kender begrebet som en måde, hvorpå man kan helgardere sig mod at fornærme andre mennesker. Eller som Encyclopædia Dramatica udtrykker det: "No offense, but..." is a magic amulet against offending anyone's Puritan sensibilities.". Man sætter det simpelthen ind i sætningen og så må folk ikke føle sig ramte. Gen-i-alt.

Men... sagen er den, at netop begrebet "No offense" får mig til at føle mig ramt. Selv på områder, hvor jeg egentlig ikke burde gøre det. Faktisk har det startet en lille konflikt mellem Isabel og mig, hvilket begyndte med følgende samtale:

I: Åhr, jeg er bare så træt af alle de bonderøve, der er i København pt. No offense, Anne Sofie.
AS: Hvad mener du med "no offense"? Jeg er ingen bonderøv?!
I: Nej netop. Det er da derfor, jeg siger "no offense".
AS: Nej, når du siger "no offense" forventer du da netop, at jeg skulle blive offended af det! Det er derfor, man siger "no offense"! Synes du, at jeg er en bonderøv?
I: Anne Sofie...
AS: Åh Gud, du synes faktisk, at jeg er en bonderøv!
I: Det her er altså lidt tåbeligt...
AS: Jeg kan ikke fatte det! Jeg er urban chic! Jeg har pink Doc Martens!
I: Jeg er lidt sulten. Skal vi hente pizza?
AS: ...

Denne samtale gjorde faktisk ret ondt på mig. Jeg kunne have vist mig som moden og talt med hende om det, men i stedet besluttede jeg mig for at lade hende smage sin egen medicin:

AS: Hvor må det egentlig være irriterende at være under 1.60... No offense, Isabel.
I: Ja, men man lærer at leve med det.

...

AS: Jeg synes, at folk fra CBS er vildt irriterende... No offense, Isabel.
I: Ja, jeg synes også, at de er irriterende.

...

AS: Åh, det er virkelig trist med alle de der blanke duller... NO OFFENSE, ISABEL!!!!
I: Mmm... rækker du mig lige colaen?
AS: Hvorfor bliver du slet ikke fornærmet??
I: Jamen, du siger jo "no offense"?
AS: Så skal du da netop blive offended!
I: Prøver du bevidst at fornærme mig?
AS: JA!!!
I: Ej, helt ærligt...
AS: Du kaldte mig en bonderøv!!
I: ...

Isabel og jeg er gode venner igen. Men egentlig står jeg ved min mening: "no offense" er simpelthen en godt skjult måde at fornærme folk på. Jeg nægter simpelthen at tro på det bedste i folk, der bruger det udtryk. No offense til dem, der gør det.

- Anne Sofie

Berlinersnitsel

2010-07-31T17:45:00.005+02:00

Jeg spenderer den sidste løn fra mit sommerjob i Berlin, på et milliardstjernet hotel med min kæreste. Vi har aftalt kun at gå ud med solbriller på for at ligne ægte kendte og vi lader jævnligt som om diverse Rolles Roys’es ved indgangen er vores. Vi står op ved middagstid, bader i hotellets pool (hvor der ikke er et øje, og en helt vildt spa-agtigt atmosfære. Der mangler bare en dame med kunstige negle, der render rundt med helsedrinks), og derefter ser vi lidt seværdigheder, men glæder os egentlig mest til, at Happy Hour på barerne starter.

Derudover har jeg selvfølgelig shoppet! Jeg har købt en kæmpe hat og en nederdel i – yes you’ve guessed it:

Jeg skulle I øvrigt sende en personlig hilsen fra ekspedienterne til Anne Sofie. De savner dig, siger de. Og de påtænker at opkalde en kjole efter dig, for at være deres mest trofaste kunde. Og <’3 fra mig. (Jeg kan godt lide, at vi mainly kommunikerer gennem SidneyLise og facebook-pokes pt.).

Jeg har også købt et par 50’er-ish hindbærrøde stiletter i ”Pauls Boutique”, som er en skør vintage-sneaker-shop, hvor de hovedsageligt har, ja, oldschool sneakers og – meget underligt – gamle plastikfigurer og dimser, med Star Wars tema. Det er let at blive helt høj sådan nogle steder, når man bare finder skoeNE og opdager at de er LIGE ens størrelse, mens man kigger selvtilfreds på dullen ved siden af, der også har gramset på dem, men IKKE KAN PASSE DEM. Åh, det giver sådan en ond, ond, rar skadefro følelse. Damer er vist nogle bitches.

Jeg sidder pt. på en bar og drikker Mojitos, så manglende kommaer og des lige i dette indlæg er alle bartendernes skyld, eftersom de obviously ikke ved hvor meget 2 cl er.

Viele Grüße

- Isabel

Midlertidig celebrity feeling

2010-07-30T08:26:00.001+02:00

Nu er det hersens blogging ikke noget, der giver den store fame (i modsætning til hvad vi fik fortalt da vi startede), men i går havde jeg et øjeblik, der fik mig til at føle mig virkelig Jackie Navarro-agtig.

Jeg skulle med et tidligt tog fra Kbh mod Aalborg (ferie feeling, oh joy!), og var i mit allermest anonyme antræk: Hestehale, briller og et gigantisk tørklæde - jeg manglede bare kasketten, så var jeg totalt undercover. Jeg sidder og læser i en bog, da jeg pludselig hører ordet "SidneyLise" blive nævnt.

Jeg kigger op og ser en pige tale i telefon skråt overfor mig - hun sidder og taler om noget, hun har læst hos os! Total optur, selvom jeg undrer mig over at hun snakker om os, når jeg sidder ca. 1 meter ved siden af. Indtil det går op for mig, at hun naturligvis ikke ved, at jeg er mig - jeg er jo undercover.

Prøv lige at forestille jer, hvor optur dét er! At faktisk kunne lytte til andre menneskers samtale om en selv, men uden at de ved, at man er... sig selv. Et øjeblik overvejede jeg i bedste teenagekomediestil at løsne mit hår, fjerne brillerne og sige: "Jeg er glad for at du kunne lide vores indlæg!"
"Anne Sofie?!"
"Ingen ringere."
"Jeg forguder dig! Du er ligesom mit idol over dem alle!"
"Tak tak. Det er altid en fornøjelse at møde mine fans."
"Du er endnu sejere i virkeligheden end på bloggen."
"Hehe... I know!"
"Må jeg få din autograf??"
"Så lad gå da!"
"I dag er den bedste dag i mit liv!"

Jeg smilede lidt selvtilfreds ved tanken. Indtil jeg opdagede at pigen faktisk havde taget sin jakke på og skulle af ved næste stop. Men jeg er overbevist om, at havde jeg afsløret min identitet ville ovenstående scenarie med garanti have udspillet sig præcis sådan!!

- Anne Sofie

P.S. Isabel er pt. i Berlin og jeg sidder i et sommerhus way ude på landet med en yderst tvivlsom internetforbindelse. Derfor er det endnu uvist hvordan indlægsfrekvensen i den næste tid vil blive - det tog mig 2 timer at lave dette indlæg og det er endda uden goodies som sjove skriftfarver og billeder...

Dagens med SidneySpejlrefleks

2010-07-27T21:00:00.002+02:00

(Det gik op for os i dag, at vi ikke havde brugt "Sidney" foran noget i lang tid - derfor er overskriften sådan lidt Sidneysøgt)

I juni var Nikon så søde at låne os et rigtig blæret D5000 Spejlreflekskamera, men irriterende nok har vi faktisk ikke formået at være i Kbh på samme tidspunkt siden da. Indtil i dag, hvor vi mødtes med det formål endelig at få taget nogle "Dagens" (som vi jo også har lovet for længe siden... ahøm). Resultatet af vores udskejelser kan ses nedenfor.

Isabel er i top fra Wonhundred, nederdel fra H&M og sko fra Aldo.

Ansigtsudtrykket er vintage.

Anne Sofie er i kjole fra American Apparel (er der nogen, der er overrasket?), nederdel fra H&M, sko fra Bianco og taske fra Mulberry.

Neglelak fra Urban Outfitters med det fantasifulde navn "Grey".

Da hende der spillede Klatretøsen åbenbart har haft held med at score vores fælles drømmemand Mikael Wulff har Anne Sofie besluttet sig for at gå til audition på "Klatretøsen 2 - Now it's personal!". Nedenunder ses hendes ansøgningsfoto.

Og endeligt et bevis på, at vi faktisk har været Sidneygenforenet og ikke bare har sendt billederne til hinanden. Der var ikke nogen, der gad at tage billeder af os sammen (de troede nok, at vi var turister), så her er vi i spøgelsesmode.

- SidneyLise

P.S. By the way synes vi, at det her spejlrefleksværk er virkelig sjovt. Vi har udover ovenstående taget indtil flere sjove billeder (eller... vi synes selv, at de er sjove, men det siger jo ikke så meget), vi håber på at kunne bruge i senere indlæg. Ligesom når de filmer forskellige slutninger på film og tv-serier.

I listen to bands that don’t even exists yet

2010-07-25T08:40:00.001+02:00

Jeg faldt over en haterside omhandlende Rasmus Seebach forleden. Der stod noget med, at han burde ”lukke røven”, ”synger som en klam nar” (hvordan man så end gør det) og andre intelligente ting, som voksne mennesker (man tvivler) ynder at bruge deres tid på at formulere.

I starten havde jeg en forventning om, at det var diverse Brian’er, der huserede, og dem bærer jeg oftest lidt over med (de har en Brøndby-tatovering og deres efternavn med gotiske bogstaver tatoveret på ryggen, så det er af ren medlidenhed), men nej. Det var helt normale mennesker, i den højkulturelle ende, der fablede om manglende talent, efterfulgt af diverse skældsord – som på ingen måde var særlig højkulturelle.

Mens jeg sad og læste, blev jeg mere og mere irriteret. I mean, HVAD HAVDE I REGNET MED? Han er ikke Mozart og prøver jo heller ikke på at være det? Det er jo fuldstændig som at oprette en side, der disser Mc D for at være usund og klam – det er jo for pokker derfor vi godt kan lide det?! Det kan godt være, at jeres undercuts gør jer ude af stand til at forstå, at selvom man er gift med NOMA eller whatever, så ER det altså rart at knalde udenom med Burger King. Bare en gang imellem. Og det er samme pointe – selvom man godt kan lide at lytte til undergroundbands, der endnu ikke eksisterer, så kan det også være et meget rart afbræk med Medina. Eller Rasmus Seebach, uha. Og nogle gange tænker jeg: der er nok en grund til, at det hippe undergroundband, der kun spiller på et snusket sted på Nørrebro ikke er kendt af flere. Det lyder elendigt, og akkurat som det nederen gymnasieband, man var så glad for at slippe for efter 3.G. SO THERE. Gå hjem og se Flammen og Citronen og luk selv røven. Og p.s. Vi ved godt, at I hører Nik&Jay i smug.

- Isabel

Så fandt jeg også lige Rasmus Seebachs FB haterside. Hahaha. Det er sjovere end De Unge Mødre.

"det eneste han kan, er at gantage" (Gantage? Really?)
"helt ærligt man kan ikke kalde det der poesi, det eneste han kan bruges til er at være hade-person. en skal jo være det ik'"
"hans musik er følsesporno". (Okay, var jeg den eneste, der læste det som "pølseporno"?)

Anne Sofies øre-næse-teori

2010-07-23T23:06:00.001+02:00

Nu er jeg normalt hardcore humanist, men jeg tror faktisk at jeg har gjort en banebrydende medicinsk iagttagelse.

Jeg har nemlig observeret... wait for it... en 100% sikker sammenhæng mellem udseendet på folks næser og ører! Hvis man har en lille, rund næse vil ens ører også være små og runde. Er ens næse stor vil ens ører ligeledes tendere til at være store. Er næsen spids vil man have elverlignende ører!

Siden jeg opdagede det har jeg gået og stirret manisk på min omgangskreds' organer, og jeg siger jer! Den holder stik hver gang!!

Exhibit A - Scarlett Johannson

Som man så nydeligt kan se her er frk. Johannson udstyret med en relativt lang næse, tenderen til spids, med et lillebitte knæk på næseryggen. Se så hendes ører. Relativt lange, tenderende til spidse med et lille knæk på! Sammenlign så med...

Exhibit B - Anett Louisan

Her har vi til gengæld en påfaldende lille næse, der akkompagneres af påfaldende små ører. Næsen er meget neutral - hverken særligt rund eller særligt spids - ligeledes ørerne.

Exhibit C - Prinsesse Madeleine (lidt royal feeling)

Egentlig ville jeg have taget Letizia af Spanien fordi hun har (havde) en ret markant næse og derfor peger al evidence på, at hun også har ører, der sandsynligvis er store og spidse - sandsynligvis med et knæk et sted og muligvis markante øreflipper. Dog har hun altid håret foran ørerne (like altid - undtagen til sit bryllup, hvor hun havde et slør foran), hvilket egentlig bare bekræfter min teori om, at hun har markante ører frem for små, søde muslingeskaller.

Men se så Madeleine (som det var svært at finde et ordentligt billede af, fordi alle de første søgninger af hende viser hende i bikini eller i nedrignede toppe. Det viser vel meget godt, hvad der søges på generelt...). Hendes næse og ører har nærmest identisk form! Ret smalle med en en afrundet, men dog markant, spids!

---

Helt ærligt, folkens? Kan I ikke se det? Er det her ikke totalt banebrydende på alle måder? Teorien passer like altid! Og hvis den ikke gør, så er det fordi vedkommende har fået et nosejob... Passer den på dig?

- Anne Sofie

Luksus vs. Budget

2010-07-21T16:02:00.001+02:00

Isabel har valgt at køre fashionvinklen i sine seneste indlæg, og det vil jeg naturligvis ikke stå tilbage for. Derfor har jeg valgt at lave et virkelig klassisk modeblogsindlæg, nemlig luksusvarer vs. budgetfund. I dag skal det handle om oppustelige får.

Ligesom med mange andre ting (tasker, computere, blendere) får man hvad man betaler for, når det kommer til oppustelige får. Lad mig først præsentere luksusudgaven, Love Ewe - The Inflatable Love Sheep (fra firmaet "Sheep Store - Fine Sheep since 1995"):

Denne skønhed af tykt, holdbart vinyl er et sandt musthave - den er life size med alle mulige spændende anordninger, så den føles som et ægte får (minus ulden). Den er nemlig testet af "erotic sheep experts" (jeg forudser, at den jobtitel får et boom efter dette indlæg). Jeg vil ikke kede jer med en lang udredning af dens fortræffeligheder, men som I kan se på tegningerne nedenfor, er der virkelig lagt meget arbejde i at gøre fåret så spændende som overhovedet muligt (der er garanteret også en jobtitel, der hedder "erotic sheep designer").

Love Ewe er endda så high class, at man kan få en masse merchandise med fåremotiv. F.eks. denne lækre t-shirt.

Love Ewe - The Inflatable Love Sheep koster $34,99 (ca. 200 danske kroner) plus porto og kan erhverves her.

Hvis man synes, at det er lige lovligt pricy, har jeg heldigvis fundet et billigere alternativ, nemlig Dolly - Inflatable Bonking Sheep.

Som I kan se er her ikke smidt penge ud af vinduet på tykt vinyl, fancy navne ("bonking sheep" - really?) eller "erotic sheep designers" - mere end et rigtigt får ligner Dolly hunden Fifi fra "Thomas og Tim". Derudover er den vist ret petit i størrelsen, så det mest af alt virker som om man har gang i en lille hvid mutantgravhund. Til gengæld er prisen en vinder.

Dolly - Inflatable Bonking Sheep koster £1,19 (ca. 11 danske kroner) plus porto og kan købes her.

- Anne Sofie

Outfit of the day

2010-07-20T08:00:00.001+02:00

Totalt good-old-times-agtigt kommer her et "dagens outfit" indlæg med min nye kjole. Uh, det er ellers ved at være længe siden vi har haft sådan et indlæg på bloggen. Tilgengæld får I så en milliard billeder for at kompensere.

- Isabel

De Store Sko

2010-07-18T09:00:00.003+02:00

Mine sko svupper evig og altid en lille smule, uanset hvad jeg gør. Sådan er det, at bruge en lille 36, som i virkeligheden er en 35,5 men som med geledimser foran i stiletterne godt kan gå for en 36. For så kan man jo passe alle de fine sko fra Zara. Og alle de andre steder, for that matters.

The big Shoes

Men forleden kom jeg til at kigge udsalg på Mytheresa.com, og faldt over disse Miu Miu-babies, som var i 35,5! YAY! Jeg elsker dem virkelig! Er det meget underligt, at føle et reelt forhold til sine sko? For jeg tror faktisk gerne jeg vil gifte mig med disse. (No offense til min kæreste. Han kunne bare fri lidt hurtigere. Eller bruge samme skostørrelse som mig. Hvilket jeg egentlig altid har syntes var en god grund til at blive lesbisk. Jeg vil gerne giftes med en pige, der har pæne sko og bruger str. 36 - eller faktisk 35,5, tak).

- Isabel

Når jeg bliver stor vil jeg være Nanna Schultz

2010-07-16T17:58:00.002+02:00

Jeg har siden jeg har barn haft det personlige dilemma, at jeg har manglet nulevende og realistiske rollemodeller. Jeg har beundret Anne Boleyn (engelsk dronning, henrettet ved halshugning i 1536) og Marta Hari (hollandsk spion, henrettet ved skydning i 1917), men udover, at jeg åbenbart lidt har et death wish, kan jeg ikke rigtigt bruge dem som så meget guidance i mit liv (desværre bliver man jo ikke lige sådan spion eller dronning fra den ene dag til den anden). Jeg har kort sagt manglet en person, hvor jeg kunne sige: "Præcis sådan vil jeg være, når jeg bliver stor. De værdier vil jeg repræsentere.".

Men nu kan jeg så stolt erklære, at jeg for første gang i mit liv faktisk har fundet en nulevende rollemodel, som jeg kan forholde mig til. Og det er hverken Michelle Obama eller Kronprinsesse Mary. Det er Nanna Schultz fra Msn Headliners.

Det navn siger måske ikke jer noget, sådan umiddelbart. Men det er altså hende, der engang var vært på Boogie og nu sidder og skriver artikler som "Top 10 - Lumre sangtekster", hvor hun får lov til at citere alle mulige perversiteter og dække det ind under arbejde. Det er også hende, der har skrevet om Ne-Yo's nye musikvideoer, og som faktisk har fået lov til at udgive følgende på en af DK's mest besøgte websites:

"Historien er dybt banal. Ne-Yo er en af ’The Gentlemen’, som skal redde byen....wow! MEN så bliver Ne-Yo forelsket i en kvinde, der viser sig at være en af de onde....no way hosay!? Så går Ne-Yo i hundene og hænger i baren, imens han drikker whiskey i store mængder....r u kiddin’ me?!"

(læs hele den fantastisk bitre artikel her)

Jeg nærer dyb, dyb beundring for en person, der har opnået en jobfunktion, der tillader at være så gennemgående subjektiv, sarkastisk og bitter. Andre folk ville muligvis se dette som værende en negativ ting, men jeg føler for første gang i mit liv en sammenhørighed og identifikation med et menneske, der ikke er blevet henrettet. Det er en underlig, men meget rar følelse...

- Anne Sofie

P.S. Jeg kender (desværre) ikke Nanna Schultz, ej heller har jeg (igen desværre) fået penge af Msn Headliners for at skrive dette.

Tom for ord

2010-07-14T17:52:00.002+02:00

Jeg havde en særdeles traumatisk oplevelse for nylig. Jeg var hjemme hos min nye kæreste, og var i gang med at kigge hans DVD-samling igennem, da jeg så noget, der smadrede mit verdensbillede totalt. Sønderknust ringede jeg til Isabel:

"Jeg er hjemme hos X og jeg kiggede på hans DVD'er og så så jeg noget rædsomt som er en total dealbreaker for mig og jeg ser ham i et totalt nyt lys nu og jeg anede ikke at han var sådan en person og jeg ved slet ikke om jeg kan fortsætte vores forhold på det grundlag!"
"Åh... var det sådan noget porno med dværge?"
"Jeg ville ønske, at det var! Det havde været mindre rædsomt end det her!"
"Er det Twilight-serien? For jeg ved jo, hvordan du har det med det..."
"Nej, det var endnu værre. Det var.... jeg kan næsten ikke sige det. Det var World of Warcraft!!!"
"Nooooooooooooooooooooooooooooo!"
"Jo! Og jeg har altid sagt til mig selv, at jeg aldrig nogensinde skulle have en kæreste, der spillede WoW. Jeg føler mig snydt!!"
"Jamen, var der slet ingen tegn på, at han var sådan en?"
"Ingenting! Han er korthåret, socialt velfungerende, politisk interesseret og så har han været seksuelt aktiv... MED ANDRE MENNESKER!!!!!"
"Rolig nu, har du talt med ham om det? Det kan være, at han opbevarer det for en ven!"
"Gud, du har ret! Måske opbevarer han det bare for en ven! Jeg må tale med ham om det!"

*ti minutter senere*

"Skaaaaaaat... Hvad er det her?"
"World of Warcraft?"
"Ja, hvordan kan det være, at du har det stående. Opbevarer du det for nogen, eller...?"
"Nej, jeg har spillet det engang."
"..."
"For 5 år siden."
"Gudskelov! Der var du kun 17. Vi gør alle dumme ting, når vi er 17!"
"Jeg syntes faktisk, at det var sjovt. Desværre blev mit guild opløst."
"Okay...."

*på dette tidspunkt leder jeg desperat efter en måde at reagere på. På en eller anden måde kommer jeg i tanker om en tv-udsendelse, jeg så for flere år siden, hvor en britisk kvinde fandt ud af, at hendes mand gennem 30 år var transvestit (btw kan jeg nu totalt sætte mig ind i hendes følelser!). Psykologens råd til hende var, at hun ikke måtte dømme sin mand - i stedet skulle hun prøve at vise forståelse og blive en del af hans univers. Godt så. Det råd besluttede jeg at tage til mig. Forståelse.*

*forstående* "Åh, det er jeg ked af at høre. Det med dit... team. Øhm... Hvad... øh... hvilket level var du på?"
"Hvorfor vil du vide det?"
"Jeg interesserer mig da for dit liv?" ("...og så er det det eneste, jeg ved om WoW, andet end at det er et totally lame online roleplaying game, som de siger i "How I met your mother"...")
"Jeg kan ikke huske det. Level 60, tror jeg."
"Okay, og hvad var du så for en karakter? Var du elver eller ork eller hobbit eller...?"
"Jeg var..."
"Okay okay, jeg kan ikke det her! Jeg vil ikke vide det! Hvis jeg får det her at vide nu vil jeg altid se dig som en stor, tyk trold iført lændeklæde!!"

Det endte med, at jeg besluttede mig for at affinde mig med, at alle har en fortid, vi er mindre stolte af. Isabel har skrevet Wikipediasiden for Risifrutti, min kæreste har spillet WoW og jeg har sendt en sang ind til MGP i 2001 og haft Minnie Mouse-hår året efter...

- Anne Sofie

P.S. Okay, who am I kidding? Jeg synes stadig, at det her WoW er fuldstændigt rædsomt. Jeg har bare været konstant fuld siden jeg fik det at vide. Faktisk er jeg fuld lige nu.

.

Har du puttet creme på?

2010-07-13T13:40:00.006+02:00

Kender I det, når man, forfærdet, finder ud af, at man minder for meget om en af sine forældre? Som pige typisk sin mor. Det skete for mig forleden.

Jeg har for vane, uanset problemet og omfanget af samme, at sige til folk at de ”skal putte noget creme på”.

”Ejjj, jeg har fået et myggestik. Det klør mega meget!”
”Har du puttet creme på?”

”Av, jeg tror mine sko har givet mig skarvemærker!”
”Ej, hvor irriterende. Har du puttet creme på?”

”Neeej, hvad har du dog lavet med din arm? Tror du ikke vi skal putte noget creme på?”

For nogle dage siden ringer min mor for at høre om jeg stadig lever (ja, hun bliver lige overrasket hver gang, fordi jeg bor på Nørrebro). Nå, men der sker så det, at jeg selvfølgelig beklager mig over et eller andet (hvad har man ellers mødre til?) I dette tilfælde fortæller jeg, at jeg har brændt mig på ovnen, efter en heftig slåskamp med en umulig lasagne. Min mors reaktion kommer prompte: ”Uha, det lyder ikke godt. Har du puttet creme på?” Jeg skal lige til at svare nej, men at det gør jeg med det samme, så går det op for mig, at jeg er en TRO KOPI af min MOR! Jeg bliver helt febrilsk, og svarer noget i stil med ”Ja, eller jeg mener nej! Nej jeg skal ikke have creme på!! FARVEL MOR!” Hvorefter jeg går ud og smører creme på såret, mens jeg næste ikke kan se mig selv i spejlet.

Det værste er næsten, at alle dem, der gennem tiden har påstået at jeg minder om min mor, hvilket jeg naturligvis hårdnakket har benægtet, har fået ret.

- Isabel

Sæbebobler

2010-07-11T15:08:00.005+02:00

Det er ikke første gang jeg namedropper min store kærlighed til sæbebobler her på bloggen, men nu vil jeg gerne dedikere et helt indlæg til my one and only. My true love. Jeg ved så meget, hvad jeg ville bruge min tid på, hvis jeg ikke havde et job eller et studie. Eller venner.

De er så sjove, skrøbelige og fine, at man får lyst til at kysse dem.

- Isabel

Do's og Don'ts: Første møde med svigerforældrene

2010-07-09T16:31:00.001+02:00

De fleste af os har vel stået i den situation, hvor man skal møde sin nye kærestes forældre for første gang. Derfor har vi her valgt at bringe vores personlige Do's og Don'ts til første møde - naturligvis er Don't-tingene ikke noget, nogen af os nogensinde har gjort. Naturligvis.

Do's:

- Er der noget, svigerforældre ELSKER, er det tanken om børnebørn. Derfor er det dit vigtigste asset at udstråle frugtbarhed. Piger kan med fordel polstre deres hofter, så de virker mere fødedygtige, mens fyrene skal udstråle god sædkvalitet (og nu vil nogen nok spørge: "Men hvordan udstråler man god sædkvalitet?" - easy peasy. Positiv graviditetstest stikkende op af baglommen.)

- Faktisk er udstråling og udseende alfa og omega i denne sammenhæng. Ifør dig noget tøj, der udover at signalere frugtbarhed, også siger: "Jeg er et seriøst, veluddannet, sympatisk, beskedent og fremfor alt sundt menneske, der vil berige dit afkoms liv, men! - meget vigtigt - ikke tage vedkommende fra dig, for mor vil altid være den bedste i verden og ingen mand kan nogensinde leve op til en piges far."

- Se Don'ts-kategorien og opfør dig generelt lige modsat af det.

Don'ts:

- Lad være med at drikke dig fuld i billig rosévin sammen med din bedste veninde aftenen inden du skal møde dine svigerforældre. Det kan være svært at skjule, at man er rimelig hungover.

- Du kigger på gamle fotoalbums sammen med din kæreste og vedkommendes forældre. Der dukker et billede op af ham/hende nøgen i et badebassin, og din kæreste bliver tydeligvis lidt flov. Lad være med at prøve at løfte stemningen med at sige: "Nåååå Skat, det er da ikke så slemt. Der er i hvert fald ikke noget der, jeg ikke har set før... Høhø". ("Høhø" er generelt bare en replik, man skal holde sig langt væk fra, når man møder sine svigerforældre første gang...)

- I spiser middag, og det går tydeligvis rigtig godt med kommunikationen. Din kærestes far kommer med en sjofel joke, som du griner af, og du tænker: "Hvor er det her bare en frisindet, rar familie!". Senere kommer du på en sjofel joke og du slynger den ud for at imponere kærestens frisindede familie. Med det resultat, at ingen griner og enkelte medlemmer endda kigger på dig med væmmelse i ansigtet.

------------------

Endnu engang er det meget vigtigt for os at påpege, at ovenstående situationer naturligvis er 100% opdigtede, og at enhver lighed med nulevende eller afdøde personer, samt sammenfald med virkelige hændelser er rent tilfældige...

- SidneyLise

"Drik rigeligt vand, smil og jeg burde lukke røven"

2010-07-07T19:42:00.004+02:00

Hver gang jeg åbner et dameblad, hvad enten det er Alt for Damerne, Costume eller Femina, figurerer irriterende interviews med 100 % de samme svar hver gang.

”Hvilken bog holder du mest af?”
”Det er helt klart Dostojevskij 'Forbrydelse og Straf', den kan jeg bare læse igen og igen”.

YEAH RIGHT. Fair nok at du ikke vil indrømme at det er Twilight sagaen, men find i det mindste på en bedre løgn. Ingen tror jo på det andet alligevel - det siger man KUN for at lyde klog. (Trust me, jeg er en kender inden for højkulturelle wannabes). Det var i øvrigt direkte henvendt til Thomas Helmig, som svarede ovenstående i Alt for Damerne. (Hvorfor han så er med i det blad har jeg ingen anelse om. Der er nok mangel på kendisser).

Oversminket, lidt for gammel til at være oversminket, dame på et billede, herunder spørgsmålet: ”Hvad er dit bedste skønhedstip?”
”Drik masser af vand, få nok søvn og husk at smil!"

(Samme svar HVER gang, den er sikker). Og jeg er bare like: det HJÆLPER altså ikke at smile, hvis man ligner Quasimodo. Så ligner man bare, surprise, Quasimodo, der smiler. Og drikker man alt det vand, ligner man Quasimodo, der smiler og er oppustet på grund af vand i maven. Det overrasker mig virkelig, at der ikke er nogen, der svarer det som er allermest obvious: Brug make-up! Og læg det ordentligt. Og stop med at gå i for småt tøj, bruge leggings som bukser, og have en auberginefarvet ”frisk” korthårsfrisure.

Jeg er virkelig ved at kede mig ihjel over den ensformighed og den absolutte mangel på selvironi og humor i damebladene. God. Jeg tror snart jeg begynder at læse Vi Unge igen, der var brevkassen med de dumme spørgsmål om tamponer i det mindste sjov. ”Kan man blive gravid af at bruge tampon??” Ja, du stammer faktisk slet ikke fra sædceller, men fra TAMPONER. Hahaha. Jeg elsker Vi Unge.

- Isabel

"Æv, den virker ikke..."

2010-07-05T18:00:00.002+02:00

Da vi for nogle uger siden var til Modebloggerfest på Hornsleth bar kom Mikkel fra Fuck Sex We Just Want Clothes med følgende request: "Der skal være flere blowjobs på SidneyLise!". Først fattede vi hat af, hvad han mente, men så viste det sig, at han faktisk hentydede til en statue i København, der åbenbart forestillede nogle mennesker i hvad der kunne tolkes som en lettere kompromitterende stilling. Og siden vi har skrevet om sjofle statuer før mente han, at det var lige vores kompentenceområde.

Well, dette indlæg skal ikke handle om blowjobs. Det skal heller ikke handle (særlig meget) om sjofelhed. Det skal dog handle om statuer, for jeg besluttede at fejre min hjemkomst til København med en tur på Glyptoteket. Og der opdagede jeg nogle ret nice eksemplarer.

Først og fremmest faldt jeg over denne buste, som jeg synes har en forbløffende lighed med Thomas Helmig. Indtil videre er det ret meget 50/50 hvorvidt folk har kunnet se det eller ej, men jeg synes, at såvel håret som ansigtet er et ret tydeligt give away. Mon B.S. Ingemann i virkeligheden var Helmigs forfader? Det der med musik har de jo begge to sådan okay styr på:

Efter at have begloet Thomas Helmig faldt jeg over en lille føljeton - faktisk var det nærmest en lille, sød kærlighedshistorie. Mand og kvinde (som ifølge teksten på statuen skal forestille Adam og Eva) mødes. Mand og kvinde forelsker sig. Mand og kvinde skal til at hore:

"Let's get to it, Baby!"

Men desværre...

"Æv, den virker ikke..."

Bemærk her hvordan de begge kigger - han skamfuld, hun lettere opgivende - ned mod hans lem. Sådan æv. Man kan lige høre Evas stemme for sig: "Don't worry Adam. It happens to every guy!", mens hun i hemmelighed tænker: "Fuck, han er like den eneste mand på jorden?! Og den virker ikke?! Nooooo..." (og bemærk her hvordan Eva tydeligvis taler en underlig blanding af dansk og engelsk - ligesom SidneyLise).

Efter denne tur følte jeg mig kulturelt beriget - dog med en lettere ærgelse over, at jeg valgte at studere Litteraturvidenskab frem for Kunsthistorie. Et eller andet siger mig, at jeg havde styret på det studie...

- Anne Sofie

Kort Roskilde up-date

2010-06-30T00:04:00.005+02:00

Jeg er blevet spurgt mere end tre gange om at "vise bryster for øl" og mindst én gang har jeg haft lyst til at svare "det kommer an på - ER DE KOLDE??" men undladt, fordi ALLE øl pt er lukne og fesne. Derudover har jeg været til Star Wars-fest, hvor en masse DTU'er hoppede rundt i (seriøst) Star Wars kostumer - der var både Darth Wader, Frodo... Eller nej, det hedder den ikke. Yoda! og og en del Luke Skywalkere. De havde vist ikke set piger tæt på før, for nogle af dem blev helt nervøse når vi dansede med dem og svang deres lyssværd foran sig og hoppede klodset bagved. Lidt ligesom en hund der logrer, faktisk. Jeg kom til at råbe meget højt (kender I der, hvor man råber alt hvad man kan, fordi der er så høj musik, men så LIGE når mens man råber pointen slukkes musikken? Det sker ALTID for mig! "*BUM BUM MUSIK* EJJJJJ ANNA, JEG TROR *klik - stilhed* JEG HAR FÅET MENSTRUATION! .............................") Anyways, jeg råbte til en matros-udklædt, jeg dansede med, at det bare var "SÅÅDAN EN SØD OG NØRDET FEST!" lige da musikken slukkede. Men okay, de ved det nok godt selv, de nuttede DTU'ere.

Ellers er jeg blevet solbrændt på næsen og har pustet sæbebobler og stort set levet af kanegifler og nachos. Mmm. Lige i øjeblikket går jeg og drømmer om at anskaffe mig en hullahopring. Jeg så nogle med prinsesser på i BR, som jeg er blevet lidt forelsket i.

Forresten, hvis I er afsted, så bor jeg i M og vil gerne sige hej!

- Isabel

Den sønderjyske riviera

2010-06-28T08:12:00.002+02:00

Som nævnt i et tidligere indlæg har SidneyLise været så heldige at få lov til at låne et supercool D5000 spejlreflekskamera af Nikon, men smarte som vi er, fik vi det lige et par dage inden Isabel tog på Roskilde Festival og jeg bevægede mig mod Jylland med en overfyldt pink kuffert (og sådan et kamera fylder altså et ondt år). Så derfor er vi faktisk ikke i stand til at prøve det før vi begge er tilbage fra ferie. Ups.

Til gengæld havde Nikon en overraskelse, da jeg kom for at låne spejlrefleksen, nemlig deres nye minikamera Nikon CoolPix S3000. Og det var ikke til låns - det var en foræring! Dette lille vidunder kunne jeg lige klemme ned i min overfyldte kuffert og tage med til Sønderjylland.

Jeg har ingen forstand på kameraer what so ever, men alligevel besluttede jeg mig for at tage min sølvfarvede nyerhvervelse i hånden og spadsere ned omkring den sønderjyske riviera (*host*) og prøve mig lidt ad med zoomfunktioner og den slags. Og nedenfor kan man så spotte resultatet:

(Jeg vil ikke benægte, at jeg muligvis gik bare en anelse overboard (høhø) med zoomet på det sidste billede)

Nu er vi tidligere blevet kritiseret for at være for positive overfor ting, vi havde fået foræret (siger "Sunglassesshop.com" jer noget?), men jeg kan altså ærligt sige, at jeg synes, at det er et rigtig godt kamera, især hvis man har det med at blive intimideret af tekniske ting (og det har jeg - jeg har altid haft fædre, stedfædre, brødre og kærester til at fikse alt teknisk for mig). Det er småt og handy, det tager billeder, når man trykker på knappen (og man skal ikke indstille alt muligt inden), og indtil videre er jeg sluppet helt for rystelser og lignende. Derudover kan man indstille farver (jeg forudser allerede sepia-farvede stemningsbilleder på bloggen fremover) og billedstørrelser, så man kan lægge dem på Photobucket uden at det tager et ondt år. Hvilket det gjorde at lægge disse op, fordi jeg ikke havde opdaget funktionen inden jeg tog dem.

Men anyways... Det er et ret nice kamera. Og hvis man er interesseret i at høre om alt det tekniske, så er der en ret uddybende forklaring her.

- Anne Sofie

P.S. Nu er der nok nogen, der finder dette indlæg kedeligt og uSidneyLise-agtigt. Men hey... vi har ferie, og Isabel og jeg er adskilt med flere hundrede kilometer. Fugleflugt. Cut us some slack.

Gæt hvor SidneyLiserne befinder sig pt...

2010-06-27T12:10:00.000+02:00

SidneyLise 1:

SidneyLise 2:

Hvem kan gætte vores locations?

Ugens snæversynede

2010-06-24T21:47:00.002+02:00

Nu har jeg brugt de sidste 7 mdr på at brande mig selv som SidneyLises fordomsfrie, humanistiske og venstreorienterede halvdel (hvilket burde give sig selv alene på baggrund af, at Isabel læser på CBS og jeg læser på KUA), men i løbet af de seneste uger er det faldet til jorden en del gange. Jeg må nok erkende, at jeg alligevel er en kende snæversynet.

Dette indlæg ville måske have været noget mere kraftfuldt, hvis ikke det kom i forlængelse af min proklamation af, at jeg aldrig ser nyheder og ikke anede, at der havde været jordskælv i Haiti. Men nu kommer vi altså tilbage til emnet en gang til. Jeg er nemlig fordomsfuld overfor andre kulturer. Åbenbart.

Det startede med at jeg sad og kiggede på bloggens statistikprogram, hvor jeg så, at vi havde haft en besøgende fra Grønland. Jeg var totalt ekstatisk over det:
"Vi har haft en besøgende fra Grønland! Det er så fedt! Jeg mener... jeg troede ikke engang, at de havde internet deroppe!"
"Ej Anne Sofie, helt ærligt. Tror du så også, at de bor i igloer?"
"Nej, giv mig dog lige lidt credit! Alle og enhver ved da, at de bor i de der små hytter..."
"Det gør de faktisk ikke. De bor i lejlighedskomplekser ligesom os."
"Er du sikker på det? Står der så lejlighedskomplekser... like midt ude på indlandsisen??"
"Der findes faktisk byer på Grønland..."
"Nå..."

Jeg tænkte lidt, at det var en enkeltstående begivenhed. Indtil jeg kom i tanker om at det faktisk er forekommet flere gange. F.eks. dengang jeg fandt ud af, at Prinesse Jasmin fra Disneys "Alladin" ikke var en autentisk arabisk prinsesse, men i stedet et seksualiseret billede lavet ud fra vestlige fordomme (arabiske prinsesser gik åbenbart IKKE rundt i minimale bikinitoppe, hvor brysterne faldt ud). Eller dengang jeg gik ud fra, at en ven elskede lakridskonfekt alene fordi han var englænder. Eller da en af mine venner sagde følgende:

"Jeg mødte bare den mest fordomsfulde dame i bussen i dag. Der var nogle ret uforskammede indvandrerpiger, og damen prøvede at undskylde dem ved at sige: "De gør det nok ikke med vilje. Der, hvor de kommer fra, har de jo ikke busser. De rider vel på kameler." Er det ikke bare ufatteligt, hvor lidt nogle folk ved??"
Anne Sofie: "HAHAHA!" *tænker: "Fuck, jeg troede egentlig også, at de red på kameler stadigvæk. Okay, lad som ingenting."* "Utroligt, hvor snæversynede nogle folk er."
"Ja, det er frygteligt, ikke?"
"Jo... hehe."

Men altså... Jeg prøver lidt at trøste mig med, at der må være andre, der har det som mig. Som baserer hele deres verdensbillede på "Nissebanden på Grønland", "Alladin" og "Thomas og Tim - Sol, Sand og Safirer"...

- Anne Sofie

P.S. Apropos fremmede kulturer... Er der nogen, der kan anbefale mig et godt tapas-sted i Kbh?

Roskilde Pakke-Panik

2010-06-23T22:34:00.002+02:00

Jeg er stor fan af lister, og laver dem i forbindelse med, well, alt. Hvis jeg skal ringe til mere end én person (dvs. bare to), skriver jeg en liste med navnene, hvis jeg skal i Netto efter mere end pasta er jeg nødt til at have en indkøbsliste med og min kalender er uden tvivl min vigtigste ejendom. Vigtigere end mascara og Britney Spears cd’er! (Oh, det troede jeg aldrig, jeg skulle skrive).

Når jeg så IKKE har en liste til vigtige ting (okay, hvor vigtig er en indkøbsliste til Netto, indeholdende orderne ”feta, rød peber, mælk”…) så går jeg helt i panik. Og det er netop sket! Jeg skal på Roskilde for tredje år i år, og har slet, slet ikke påbegyndt en pakkeliste. Og jeg har ingen sovepose! Eller luftmadras! Eller øl! ARG!

Lige pt. består min pakkeliste af: ”renseservietter, All Stars, sæbebobler” (jeg savnede sæbebobler helt vildt sidste år, så i år SKAL jeg have dem med) Jeg aner ikke hvordan jeg skal huske det hele uden en liste, men samtidig formår jeg på ingen måde at lave en ordentlig en af slagsen. Altså, ørepropper skal man også have med, ikke? Og gaffatape, ja! Og måske ville det også være meget godt med noget tøj af en art...

Jeg skal vist også have en guitar med, så jeg kan være ligesom ham der den pisseirriterende, der altid slukker for musikken for at plingle lidt akkorder på sin dumme guitar, så han kan score damer. I Roskilde 08 ”kom jeg til” at ødelægge denne types sikre scoreelement. Ej, det var faktisk ikke med vilje. Sådan går det altid når jeg skal forsøge mig med andre instrumenter end blokfløjte :(

Forresten, hvis I har nogle geniale pakketips, der kan mindske min panik, så del dem endelig! Især hvis I ved hvor man kan købe en fin hat.

- Isabel

Hvalen fra Vejle

2010-06-22T07:40:00.003+02:00

Okay, et af mine mest karakteristiske kendetegn er, at jeg ikke ved noget som helst om, hvad der foregår ude i verden. Jeg ser nemlig ikke nyheder. Og de eneste nyheder, jeg faktisk læser, er dem fra Msn Starlounge, der automatisk popper op, når jeg tænder min computer. Der er jeg så til gengæld også totalt opdateret på Mascha Vangs babyønsker og gæstelisten til Victorias bryllup.

Men når det kommer til rigtige, væsentlige nyheder er det lidt noget andet. Det er pinligt, for jeg er egentlig sådan en type, der burde være engageret i samfundet. Der burde vide en masse om Haiti (citat mig: "Hvorfor får Haiti egentlig en støttesang? Er der krig eller sådan noget?", hvorefter folk troede, at jeg jokede. Det gjorde jeg ikke. Jeg ved faktisk stadig ikke, om det var jordskælv eller oversvømmelse, der var.) og Somalia og USA's sundhedssystemsdebat og Nordkorea, men det gør jeg bare ikke.

Dog kører jeg en del i bus, og i dag på vej til frisøren endte jeg i et eksemplar, hvor der var en skærm med nyheder. Og der fik jeg faktisk et sjældent indblik i en stor nyhed her i landet. Åbenbart er der dukket en hval op. I Vejle. På den relativt korte bustur kunne jeg nemlig spotte følgende nyheder:

"Hvalen fra Vejle skudt tre gange: Det er nu kommet fra, at den døde hval fra Vejle var blevet ramt flere gange..."

"Forskere undersøger hvalens køn: Nu er forskere fra blablabla-institut gået i gang med at undersøge kønsorganerne på hvalen fra Vejle..."

"Forskere er glade for at kunne undersøge hval: 'Det er et gennembrud i hvalforskning' udtaler fyr fra blablabla-institut..."

"Vejle luger af elefantmøg: Flere tons elefantgødning er blevet dumpet ved siden af hvalen fra Vejle..."

Og nu må jeg sige, at jeg faktisk føler mig rimelig up to date med det, der sker her i landet! Der er dukket en hval op i Vejle. Den er blevet skudt og er i besiddelse af kønsorganer - noget, der gør nogle forskere rigtigt glade, for det er tydeligvis ikke hver dag, at man kan rode rundt i hvalers kønsdele. Tydeligvis. Og ovenikøbet lugter det af elefantgødning derude, da nogen af uvisse årsager har valgt at dumpe det på havnen.

Det jeg finder mest coolt i alt det her er faktisk navnet "Hvalen fra Vejle". Jeg kan ikke helt definere, hvorvidt det lyder mest som navnet på en rocker eller som en Lars Lilholt-sang...

- Anne Sofie

P.S. Okay, men seriously. Kan en eller anden fortælle mig, hvad der er dealen med den der hval? Hvorfor er den plastret over nyhederne?

Modebloggerfest på Hornsleth Bar

2010-06-18T17:12:00.001+02:00

Naturligvis havde vi som sædvanligt intet kamera, så alle billederne i dette indlæg, bliver lånt forskellige steder fra. Men faktisk har vi fået lov til at låne et kamera af Nikon fra næste uge af, og SÅ kommer der altså billeder på SidneyLise fremover!

I går var dagen, hvor SidneyLise mere eller mindre skulle hoste vores første event (okay, når "hoste" er synonym for "at dele kort ud til gæsterne" har vi faktisk også hostet en Nephew-koncert. Oh well...), da Modebevægelsen holdt fest på Hornsleth Bar.

Som medarbejdere på Modebevægelsen skulle vi byde bloggerne velkommen, og allerede da vi blev placeret i indgangen med barbilletter (små lyserøde kort, der kunne byttes til gratis sprut), gik det op for os, hvilken magt vi stod med. Vi kunne egenhændigt afvise folk. Eller invitere dem ind. Eller give dem adgang til den fri bar. Isabel afviste en CBS-fyr, der ville have gratis drinks. Det føltes dejligt.

(billede hugget fra SUS)

Vi overvejede lidt at begynde at køre sortbørshandel med drinksbilletterne. Især da det gik op for os, hvor meget folk egentlig ville gøre for at få dem. Ovenfor ses Katazyna fra SUS, der endelig har fået vristet en billet fra Anne Sofie. Og bemærk Anne Sofies selvtilfredse smil over sin egen magt.

Drinksbilletterne reddede faktisk vores aften. Normalt er vi sådan nogle typer, man ikke gider at snakke med, men pga. vores nyvundne magt blev folk nødt til at lytte til os i håb om at der faldt noget af. Det var en virkelig rar følelse. Og Isabel fik lov til at beklage sig over vejret og manglende nutids-r, mens Anne Sofie fortalte om penisringe.

De stakkels bloggere, der var indlagt til at høre på os, var Average Joanna, Henrik Silvius, Yasmin fra Thus Spoke Yasmin (der totalt vandt vores hjerter ved at sige, at der "burde være mere fisse i den danske blogosfære"), Pernille fra Persilje med Vilje, Simone fra FashionManifest, Emilie Delance, Mikkel og naturligvis SUS. Derudover fik vi også lejlighed til at hilse på Miss Jeanett og Kia, samt Ditte og Emma fra FashionAffairs.

(billede hugget fra Delance Fashion)

Da bloggerne blev trætte af at høre på os gik vi ud og fandt os nye venner. Isabel bondede lidt med Susan K, og rygtet forlyder, at de to nu overvejer at starte en ny blog sammen...

Tak for en hyggelig aften allesammen (især dig, Susan!)!

- SidneyLise

VM haterier

2010-06-16T07:37:00.001+02:00

Jeg havde ellers svoret at jeg ikke ville skrive om VM. Jeg ville seriøst hellere sidde og kigge ind i mit skab end at se det (okay, jeg sidder jævnligt og kigger ind i mit skab. Længe. Anyways!) Der er jo VM OVERALT! Forleden skulle jeg købe en pakke Tic-Tac hos min lokale 7eleven pusher, og så så jeg til min skræk, at man kun kunne få en pakke indeholdende røde og hvide pastiller. WHAT?! Og mine elskede Gajoler, havde også lige fået en makeover og (mod deres vilje, uden tvivl!) fået printet en dum VM-trøje udenpå. Og de spiller VM sange i Metroen! Ikke nok med det, så er min Facebook profil proppet til med kommentarer fra fjolser, der tror de er kommentatorer/journalister/Det Der Er Værre, og ALLE synes pludselig det er uhyre morsomt at copy/paste deres hoved ind på et billede af en mand i fodboldtøj. Haha. I'm laughing on the inside. Det er jo værre end dengang Farmville indtog Facebook!

Men okay, nu indrømmer jeg lige noget, inden jeg mister 47 venner og min kæreste. Og inden min far ikke vil kendes ved mig længere.

Jeg har... det er så pinligt. Jeg har, da jeg var meget ung - 11 eller deromkring - sendt et fanbrev til Thomas Sørensen, indeholdende søde ord skrevet på pink brevpapir med hindbærduft. Og det var, som prikken over i'et, overstrøet med hjerter og klistermærker fra min samling (jeg var en nørd som lille. Jeg samlede også på servietter og frimærker). Jeg fik en autograf skrevet ovenpå et billede af ham, som jeg hang op over mit skrivebord og beundrede hver dag, inden jeg skiftede ham ud til fordel for et dele-crush med mine to andre veninder på Jørgen Kløcker fra Robinson. Jeg har altid haft utrolig god smag, kan jeg nu se.

- Isabel

Altid for tyk? Uforpligtende rådgivning.

2010-06-13T17:07:00.000+02:00

Jeg indrømmer det gerne: Jeg har læst til eksamen den sidste 1½ måned, og uanset hvad Isabel siger om dans med halvnøgne mænder og lignende, har jeg altså brugt størstedelen af min tid på at sidde ned og spise (og læse en anelse også). Og det har resulteret i, at jeg har taget ca. ½ kg på. Hvilket jeg egentlig synes er ret okay i betragtning af forholdet mellem mad indtaget og bevægelser udført.

Anyways kommer jeg en dag ned til min postkasse, hvor jeg ser, at der ligger en lille blå seddel: "Vi søger personer som seriøst vil tabe sig.". Jeg beslutter mig for ikke at tage det personligt, og lader sedlen ligge i min postkasse (det er en af mine små særheder - jeg gider ikke at tømme min postkasse særlig tit, medmindre det er decideret breve). Der ligger den så i ca. 4 dage før jeg endelig tager mig sammen til at smide den ud.

Men så sker der det uhyggelige, at dagen efter, at jeg har smidt førstnævnte seddel ud, ligger der en ny med samme budskab: "Vi søger personer som seriøst vil tabe sig." Og det rejser så en række spørgsmål:

- Hvordan ved de her folk, at jeg netop dagen inden havde smidt deres seddel ud?
- Har de mon holdt øje med mig?
- Hvis ja - skal jeg så have det dårligt med min krop siden de to gange har opfordret mig til at søge rådgivning for overvægtige?
- Hvor kommer de her sedler egentlig fra?
- Og hvorfor vil andre folk have mig til at tabe mig?
- Kan det ikke være ligegyldigt for dem, hvad jeg vejer?
- Medmindre det er et baghold?
- Åh gud, måske er der nogen, der vil slå mig ihjel!

Jeg ringede til Isabel og fortalte deprimeret om de to sedler. Og jeg fik det lidt bedre, da hun sagde:

"Du får i det mindste kun sedler angående overvægt. I går fik jeg følgende ind af min brevsprække: Er du ensom? Ked af det? Træt af livet? Er du psykisk syg? Har du social angst, så ring XXXXXXXX - uforpligtende rådgivning. og nok har jeg siddet alene i min lejlighed og læst til eksamen de sidste fire dage, meeeen... Åh gud! De holder øje med os!!"

Og det leder os frem til næste punkt: Der er tydeligvis nogen, der stalker SidneyLise, siden de ved, at Anne Sofie har taget på og at Isabel har været uden kontakt til omverdenen i den sidste tid. Men hvem...?

- Anne Sofie

Vi har narret jer

2010-06-11T07:57:00.000+02:00

...big time.

Vi læser overhovedet ikke til eksamen, selvom vi har sagt det. I stedet bruger vi tiden på at shake ass med halvnøgne mænder:

Personalize funny videos and birthday eCards at JibJab!

Party uartig med SidneyLise

2010-06-10T18:00:00.002+02:00

Den 17. juni holder Modebevægelsen (dvs. også OS) en stor modebloggerfest på Hornsleth bar. Der bliver gratis drink (yay, det er derfor vi holder det!) og så bliver der forhåbentlig verdens bedste stemning, når alle bloggerne er samlet til ren hygge og mingling.

I den anledning har vi lavet et nyt tag med "Alkohol" - utrolig at vi ikke har haft det endnu! Men forhåbentlig bliver det flittigt brugt i løbet af sommeren og de dertilhørende fester.

Hvis du har en modeblog og sidder og tænker: "Jeg vil osss'!" så skriv dit navn, din mail og et link til din blog i kommentarfeltet.
Kom og drik boblende drinks og hav det sjoooovt med os - vi vil så gerne have jer med, så vi ikke skal stå ovre i hjørnet med en drink og lade som om vi kender andre end hinanden (ikke at det er sket ofte. Slet ikke).

Lots of love

SidneyLise

Sofus-allergi

2010-06-09T18:20:00.000+02:00

Jeg synes katte er så søde. Og bløde. Og fine. Men jeg er dødallergisk overfor dem - som min ven, der har pollenallergi, sagde: "det må være ligesom et kæmpe pollentræ, der kommer gående mod én. Eller som om folk har pollentræer i hjemmet". Og det er det egentlig lidt!

Jeg var hjemme hos min veninde forleden, der ejer en nuttet sort katze, som elskede at være der hvor jeg var. Den var også en rigtig pige, for den gik med ud på toilettet, og så sad den der i sin kattebakke mens jeg pudsede næse og åd allergipiller.

Til sidst løb mine øjne så meget i vand og min næse blev så stoppet, at jeg gav op.
"Neg ntror nikke neg nkan nåle Nhofus"
"Hvad siger du?"
"Neg ner nerllergisk noverfor Nhofus!!"

Jeg har egentlig altid haft katteallergi, så jeg burde have lært det efterhånden. Men kender I ikke det - ligesom hvis man ved at noget er rigtig dumt, så gør man det alligevel? Okay, det er sort of mit livsmantra.
I lørdags var min kæreste og jeg ude og så stødte vi også på en virkelig søøød kat, og så kunne jeg ikke dy mig for at ae den. Og jeg er sikker på, at den gerne ville adopteres af mig :(

Anyways. Nu har jeg besluttet at jeg vil have et kæledyr, koste hvad det vil. Jeg havde engang en skildpadde, der hed Niki, men den var en rigtig primadonna, der kun ville spise kogte bønner, og intet andet. Så hver dag skulle jeg (okay min mor) koge bønner til den, for ellers nægtede den at spise.

Så hvilket kæledyr skal jeg have?

- Isabel

Ps. meget vigtigt:

HVAD SKER DER FOR VEJRET? Det er freakin' JUNI! Og det REGNER! HELT VILDT!
Jeg fik faktisk at vide, at et par af mine venner, at de var ret trætte af, at mine samtaleemner altid var enten vejret eller andre folks manglende skills inden for nutids-r. Hvilket MÅSKE også er rigtigt, men stadig! Det er JUNI og jeg havde HALSTØRKLÆDE på i dag! Og STØVLER! Og jeg mener, nutids-r fejl er rent faktisk så udbredte at det må være en FOLKESYGDOM. Hallo...? Halllo.... venner?

Okay, de gik. *jeg går hjem og skriver om det på bloggen, for så har folk læst det (altså hørt på mig) inden de når at opdage, hvor irriterende det er. Håhå. I'm so clever*

SidneySelvmord

2010-06-07T10:43:00.001+02:00

aka. første gang vi taler sammen i halvanden uge. Dette er en telefonsamtale.

"Hej, hvordan går det med læsningen? Holder du ud?"

"Jamen, det går faktisk glimrende, bortset fra de ca. fem gange om dagen, jeg fantaserer om at tage livet af mig selv på forskellige måder."

"Hvordan?"

"Jeg hælder egentlig mest til at skyde mig selv, selvom eksperterne siger, at det er sjældent, at kvinder benytter den metode. Det er vist for messy. Men efter at have læst en masse om den franske revolution de seneste dage er jeg faktisk blevet lidt keen på at blive guilliotineret. Det skulle eftersigende være smertefrit og mindre griset end normal halshugning, hvor det godt kan tage flere slag før hovedet ryger af. Jeg ved dog ikke, hvor jeg skulle skaffe en guilliotine i Kbh Nordvest..."

"Jeg har faktisk mest lyst til at blive levende begravet ude i en skov et sted. Det virker så dejligt fredfyldt."

"Hvordan går det med din læsning?"

"Jeg ved ikke... Jeg tror egentlig bare, at jeg tager denne eksamen lidt auf Gefühl. Og så går jeg ud og graver mig ned bagefter..."

"Nej, det vover du på! Jeg skal til eksamen tre dage efter dig, så du har bare at vente til fredag..."

"Jeg kan godt grave et hul til dig også, hvis det er...?"

"Du venter til fredag og så begår vi selvmord sammen. Vi kan lave en videoblog ud af det."

"Ej, god idé! Men øh... hvem skal så poste videoen, når vi er døde?"

"Vi laver sådan en intro på den: 'Til rette vedkommende. Når du ser dette er vi døde. Vær derfor sød at poste denne video på youtube for os. Hej hej'"

"Det ville være originalt."

"Jep."

"Nå..."

"Ja..."

"Vi skal tilbage til læsningen."

"Ja, øv."

"Held og lykke."

"Tak."

"Hej hej."

"Hej."

Overload!

2010-06-03T08:00:00.001+02:00

Både Anne Sofie og jeg lever lidt med hovedet begravet i bøger i øjeblikket, og ses kun af og til med vores eneste venner, Ben & Jerry. De svigter til gengæld aldrig i nødens stund.

Det er faktisk kommet så vidt med eksamenslæsningen, at vi ikke engang har tid til at ses med hinanden, men blot poker lidt til den anden på Facebook: "Anne Sofie poked you · poke back · ignore". Det er lidt sørgeligt.

Jeg lever faktisk mere eller mindre sådan her for tiden:

Og med verdens mest uoverskuelige kalender, der lige sætter prikken over i'et:

(Jeg har i øvrigt lige sløret telefonnumre og adresser, hvis I skulle undre jer over de kreative hvide firkanter. Ikke fordi jeg ved hvad nogen skulle bruge det til. Men you know. Det gør de kendte altid).

- Isabel

Tillægsspørgsmål:
Hvilken B&J's er din yndlings? Jeg trænger til inspiration efter at have haft et lidt for langvarigt forhold til 'New York Super Fudge Chunk'.

Den Ensomme City Cirkel

2010-05-31T07:47:00.002+02:00

Okay okay, jeg står for 90% af indlæggene omhandlende offentlig trafik. I know. Men jeg har faktisk virkelig undret mig over noget.

Hvad laver disse "City Cirkler"? Hvem bruger dem? Hvorfor? Og hvem står bag?

Jeg har i lang tid gået og moret mig over dem, fordi de bare cirkler rundt om byen med absolut INGEN passagerer. Det maksimale antal jeg har set i dem er én. Det var en mand. Ellers er de tomme, hvilket er et sjovt syn ved siden af en overproppet 5A. Det er som om, ingen tør tage dem, så de cirkler bare rundt i deres egen evige ensomhed med én passager, der lejlighedsvis stiger af og på. Muligvis samme sted.

Jeg blev så ramt af det forfærdelige overspringshandlingsmønster, som de fleste møder i eksamensperioden, og besluttede mig for at undersøge dem nærmere. Det eneste jeg kunne læse mig til på hjemmesiden var, at det "er en ny eldrevet buslinje i København" og at den kører hvert 7. minut. Rundt om byen. Bare rundt og rundt. Og så kan man standse den med, citat, "et vink" på steder med grønne prikker på jorden.

Og så ved jeg, på baggrund af mange ganges spejden efter dem, at de er ganske upopulære, eftersom der aldrig er nogen med. Bortset fra den ene mand - you only need one love?

Drillet af 5A
Jeg fik faktisk lidt ondt af dem, for de cirkler godt nok meget. Én cirkel tager en time, og hvis de kører hvert syvende minut må der alligevel være... en del af dem. Ensomme stakler. Og så virker det som om, 5A mobber dem rigtig meget. De maser den nærmest ind mellem to busser mens de dytter højt. Hvilket er synd, for den kan jo ikke gøre for, at den er el-drevet og lidt langsommere end de andre.

Som det empatiske menneske jeg er, besluttede jeg mig derfor for at forlade mit love/hate relationship med 5A og forsøge mig med en eldrevet City Cirkel. Og det var jo en LIMOUSINE pladsmæssigt, i forhold til normale busture. Mens jeg sad derinde vinkede jeg til en Greenpeace-mand. Jeg tænkte vi connectede lidt på baggrund af den miljøbevidste udstråling sådan en el-drevet ting må udsende.

And then what?
Øhm ja. Nu ville jeg jo gerne skrive om hvad der ellers foregik, men der skete ikke så meget. Den cirklede bare rundt og jeg stod af ved Nyhavn og købte en is. Jeg følte en lidt tom fornemmelse i maven (på trods af isen), for jeg havde ikke rigtig fået opklaret noget? De bruges til at komme rundt til forskellige seværdigheder fandt jeg ud af, men jeg ved stadig ikke hvorfor der aldrig er nogen med og hvorfor der er så mange af dem på trods af denne fact. Jeg ved ikke hvad jeg havde forventet (hvor meget kan man i det hele taget forvente af en bustur?), men jeg ville virkelig virkelig gerne tale med en af dem, der fik ideen til dem, for jeg tror vedkommende har ret god humor. Jeg forestiller mig, at det er sket under en voldsom druktur:

"Heeeeeey, jeggghh har shgguu fåået en heeeeeer*hik*re sej idé!! Shhka vi ikk' lave sån en el*hik*drevet bus?? Så folk viiirhkelig ka se vi tænker på mil...*hik* miljø... miljøet!!"

Well, gode ideer opstår tit i påvirket tilstand (jeg taler af erfaring), men det der, var måske en af dem, der skulle retænkes nogle dage efter de værste tømmermænd var overstået?

- Isabel

Hvor er I nice!

2010-05-29T20:07:00.008+02:00

Efter at have klaget over uanstændige søgninger og opfordret folk til søge på "sidneylise bibelen" tidligere på dagen kunne vi ligefør åbne vores Statcounter til følgende syn:

I er altså totalt yndlingslæsere, er I!!

Ps. hvad sker der lige for "Tykke i flysæder"-søgningen? :D

EDIT 21:50: Man kan åbenbart sende beskeder til os gennem søgemaskiner nu. Se lige nr. 2 søgning her. Vi elsker også dig!!

EDIT Midt om natten: Åbenbart har folk taget vores nye messageservice til sig og en sand strøm af beskeder er begyndt at strømme ind i vores indba... øh, søgningsstatistik:

Tak for alle de søde beskeder, vi har fået i vores Statcounter i de seneste timer. En særlig hilsen går herfra til Benny fra Viborg som tak på hans særdeles fantasifulde søgning! Hej Benny!

Tab af SidneyUskylden

2010-05-29T13:20:00.001+02:00

Vi har faktisk betragtet os selv som en meget priviligeret blog indtil videre - med undtagelse af en enkelt søgning på "parkacoat sex" i bloggens allertidligste dage har vores statitiskprogram indtil videre vist, at langt de fleste folk kommer herind på ganske uskyldige søgninger som "sidneylise", "sidney lise", "sydneylise", "sidnay lise" eller "kajkager".

Men... da Isabel meget modent besluttede sig for at lave et indlæg om "mine" bryster var det som om en eller anden balance blev tippet. Vi fik vores første haterkommentar. Og se nu, hvordan vores Statcounter ser ud:

Og vores mest besøgte sider ser ud som følgende:

Seriøst Isabel. Hvordan har du det selv med at have smadret bloggens uskyld totalt med dine præpubertære fantasier?

- Anne Sofie

Læserrequest

2010-05-28T08:10:00.003+02:00

Hej allesammen,

Vi fik den her kommentar i går på dette indlæg. Vi blev meget kede af det, men samtidig respekterer vi vores læsere og tager dem alvorligt ligesom I respekterer os og tager os alvorligt.

Derfor har vi besluttet at lukke vores blog ned i morgen kl. 09:17.

Vi vil gerne takke alle jer, der har støttet os og været der for os i de hårde tider. Vi kommer til at savne jer og håber at I kan leve videre uden os. I vil være i vore hjerter.

Kærlig hilsen
SidneyLise